Bevco A/S
Søg
Account
Cart
 
Image link

Nytårsaften er en af de mest festlige begivenheder på året og en perfekt anledning til at kreere overdådige drinks og cocktails, som måske ikke er en del af din sædvanlige rutine. Hvis du står over for at skulle byde en flok gæster velkommen, er den bedste måde at imponere med en fortryllende velkomstdrink. Den skal være let at forberede, så du hurtigt kan sammensætte den, og den skal være i stand til at sætte scenen for en fantastisk aften.


Image link

1. Champagne Cocktail

Se opskrift →

Nytårsaften er synonymt med champagne, og den ultimative cocktail til lejligheden er derfor den klassiske Champagne Cocktail. Denne cocktail er en sublim fusion af luksus og elegance, der kombinerer sprudlende champagne med en perfekt afstemt blanding af sukker, cognac og bitter. Det karakteristiske træk med en langsomt opløsende sukkerknald i bunden af glasset fungerer som en glimrende samtalestarter, og de jakkesæt- og festkjoleklædte gæster vil alle føle sig ekstra elegante og sofistikerede med denne tidløse cocktail i hånden.

2.Death in the Afternoon

Se opskrift →

Hvis gæsterne er tidligt ude inden dronningens nytårstale, er det stadig eftermiddag, og det er den perfekte anledning til at præsentere en Death in the Afternoon. Cocktailen er opfundet af Ernest Hemingway, der var lidt af en notorisk drukkenbolt, og denne dekadente cocktail skiller også tyrene fra kalvene. Den simple kombination af champagne og absinthe fungerer dog fremragende, og den får en helt særlig ”cloudy” fremtoning. Hold selskabet til én hver, ellers bliver resten af festen sandsynligvis også temmelig tåget i erindringen.

Image link
Image link

3. French 75

Se opskrift →

Byd gæsterne velkommen med stil og en stærk gul fætter, der nok skal sætte fut i selskabet med det samme. Vær opmærksom på, at denne drink altså både er en cocktail og et glas champagne i én – så de slår pænt hårdt! Det er ikke for ingenting, at den er opkaldt efter en fransk artillerikanon. Trods dens store slagkraft, så er smagen blød og rund, og giver dig ikke det klare signal til, at nu skal der ikke hældes mere på.

4. Pornstar Martini

Se opskrift →

Til nytår er der rum for ekstraordinær luksus, og få cocktails inkarnerer dette bedre end Pornstar Martini. Denne uanstændigt eksotiske drik forfører smagsløgene med en overflod af tropisk passionsfrugt og en flirtende tone af vanilje i baggrunden. Mens nogle vælger at servere champagnen ved siden af, mener vi, at den skal forenes direkte i glasset. En Pornstar Martini sætter barren for, at årets sidste fest skal være uforglemmelig og er sikker på at begejstre alle festdeltagerne.

Image link
Image link

5. Negroni Sbagliato

Se opskrift →

Negroni Sbagliato cocktail gik pludselig viralt i 2022, da den blev anbefalet af Emma D'Arcy, kendt fra HBO's House of the Dragon. Denne unikke twist på den berygtede Negroni erstatter gin med prosecco. Det er på mange måder en lettere variant af Negroni'en, da den ikke er lige så tør og bitter - men den indeholder stadig den karakteristiske Campari, så det er vigtigt at kende dit publikum, hvis du serverer denne cocktail. Du kan evt. erstatte Campari med Aperol, for en lidt mildere cocktail. Hvis dine gæster kan lide den, vil du helt sikkert blive husket som værten med den mest imponerende velkomstdrink, som alle vil tage billede af og dele. Husk at stikke hånden frem med håndfladen opad når du fortæller dine gæster hvad cocktailen hedder.

Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!