Bevco A/S
Søg
Account
Cart
 
Image link

Nytårsaften er en fantastisk aften til at give den fuld gas, og for de fleste betyder det lidt for store mængder alkohol. Der kan dog være nogen i selskabet, der af forskellige årsager ikke vil indtage alkohol. De skal også have lov til at nyde nogle festlige drikke, og i disse dage forventes det også, at værten sørger for noget lækkert til alle. Heldigvis er der de seneste år kommet en skøn variation af alkoholfrie alternativer, så der er nu ingen undskyldning for ikke at servere en velsmagende alkoholfri velkomstdrink, ved siden af dem der indeholder alkohol.


Image link

1. Kir Royal (alkoholfri)

Se opskrift →

Hvis man gerne vil servere både en alkoholfri og alkoholdig velkomstdrink, og gerne vil have dem til at ligne hinanden og smage næsten ens, så er Kir Royale et godt bud. Du skal blot sørge for at have god og tør mousserende vin, både med- og uden alkohol, og en god solbærsirup. Derudover skal du overveje at lave forskellig garnish, så du ikke risikerer, at de to drinks bliver forvekslet med hinanden. Denne drink er utrolig nem at forberede mange af, så du har god tid til at være sammen med dine gæster.

2.Blue Lagoon (alkoholfri)

Se opskrift →

Hvis der virkelig skal være blikfang på ens velkomstdrink, så er få ting så iøjefaldende som en helt blå drink. Den kan også laves i en udgave med alkohol, så alle føler de får det samme. Lige præcis til nytår må man gerne give den lidt ekstra wow-faktor, så hold dig ikke tilbage for at lave noget kreativt pynt og lignende. Især børn vil blive helt vildt begejstret over at få en drink, der ellers er forbeholdt voksne.

Image link
Image link

3. Fruit Punch (alkoholfri)

Se opskrift →

En type af drinks og cocktails, der godt kunne bruge en form for renæssance, er punch. Det er utrolig nemt at forberede, og perfekt hvis der er mange gæster til stede. Bowlen kan stå hele aften, og man kan køle den ned løbende ved at tilføje ekstra isterninger. Punchen giver også en ekstra invitation til social omgang, og er et nemt samtaleemne. Denne Fruit Punch er en lækker basis opskrift, der har en lækker balance mellem det sure og det søde, men der er absolut intet i vejen for at tilføje eller variere den, lige såvel som at tilføje masser af frisk frugt til bowlen.

4. Paloma Pura (alkoholfri)

Se opskrift →

En paloma uden tequila, er det så ikke bare grape sodavand med lidt salt? Jo, men ikke hvis du bruger alkoholfri tequila! Så får du en frisk og indbydende drink, der helt sikkert vil sætte gang i festen. Giv den et lille skud salt og noget lækkert garnish som frisk rosmarin, og så har du helt sikkert en vinder. Har dine gæster søde smagsløg, så tilføj en smule agavesirup for at fremme følelsen af ægte tequila..

Image link
Image link

5. Gin Hass (alkoholfri)

Se opskrift →

En af de største klassikere indenfor drinks i Danmark, der sagtens kan serveres som velkomstdrink. Den alkoholfrie version behøver heller ikke bare at være sodavand med ekstra sirup – for i dag kan du også få rigtig lækre alkoholfrie gin. Her er der altså ingen der går glip af noget smagsmæssigt, og de lækre botaniske undertoner ligger og sender alle i den rette stemning. Den er også super nem at lave, og du kan sagtens lave dem i et champagneglas i dagens anledning.

Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!