Tysk hvidvin
De tyske vinmarker befinder sig typisk på stejle skråninger placeret langs Rhinen, Mosel og Nahe, og langt størstedelen af nutidens tyske vinregioner stammer helt tilbage fra middelalderen, men er skrumpet betydeligt ind, hvad antallet af marker angår. Der benyttes omkring 135 forskellige druesorter i Tyskland, hvoraf 100 af dem alene bruges til hvidvin. Der er altså ingen tvivl om, at Tyskland er en hvidvinsnation i alle ordets henseender! Selvfølgelig anvendes der betydeligt færre druer til regulært brug, hvoraf de mest populære er Müller-Thurgau, Silvaner, Grauburgunder, Weisburgunder, Kerner og så den altdominerende Riesling, som stadig udgør langt størstedelen af Tysklands druebestand i dag.
Riesling
Man kan simpelthen bare ikke nævne god tysk hvidvin uden at tale om Riesling. Med over 24.000 hektarer, er Riesling den mest dyrkede drue i Tyskland, der også er det land, der producerer allermest af den sprøde hvidvin. Faktisk så står Tyskland bag hele 2/3-dele af den samlede produktion af Riesling. Det er en drue, der modnes sent, og derfor kan have en tendens til at overmodne og miste syre, hvis den udsættes for intenst solskin i en længere periode. Derfor er Tysklands relativt kølige klima perfekt til at få det bedste ud af druen, da den kan få lov at modne i et langsomt tempo, så smagen udvikles og syren bevares. Efter en Riesling er tappet på flaske, vil den stadig fortsætte med at udvikle sig over en årrække. Typisk vil den gå fra frisk og mineralsk med masser af syre i stil med grønne æbler og citrus til en mere fyldig og tør hvidvin med knapt så meget syre. Derudover er det en utroligt alsidig drue, der spænder vidt og bredt på smagsspektrummet fra det søde til det knastørre.
Tysk hvidvin og klassifikationssystemet
Nogle forbinder måske stadig tysk hvidvin med de hvinende søde og utroligt billige flasker, som de masseproducerede og eksporterede i stor stil til Danmark i 1980’erne, men de er heldigvis ved at være en saga blot, selvom man stadig kan spotte dem i hånden på unge mennesker, der herigennem får deres første introduktion til hvidvin, eller hos ældre mennesker, der ligeledes er vilde med sødmen. Det er dog ikke uden grund, at tyskerne i så mange år sad fast i søde, billige hvidvine.
De har nemlig et temmelig kuriøst klassifikationssystem, der skiller sig betydeligt ud fra de andre. Hvor lande som Frankrig, Italien og Spanien fokuserer på druesort, høstudbytte, syreindhold etc., spiller det ikke nogen rolle i Tyskland. Her er fokus udelukkende på sukkerindholdet i druerne ved høsttidspunktet, og det skal helst være så højt som muligt. Ræsonnement bag er måske lidt tvivlsomt, men ideen er, at jo højere sukkerindholdet er, jo mere moden vil druerne også være ved høst – noget, der som kan være svært at opnå i det kølige Tyskland. Det har dog sine ulemper, da man snildt kan gå efter druer med et naturligt højt sukkerindhold for at opnå udmærkelsen som Qualitätswein, selvom det måske ikke er tilfældet.
Kend din tyske hvidvin
Ligger en tysk hvidvin indenfor den bedste kategori, vil den gå under betegnelsen Qualitätswin mit Prädikat, hvoraf sidstnævnte indikerer hvilken type af vin, der er tale om. Af disse prädikater findes 6 forskellige, som ud efter sukkerindholdet i vinen, med Kabinett i ”bunden” som den mindst sukkerholdige. Herefter følger Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Eiswein og Trocken-beerenauslese. Man kan dog ikke vurdere vinens sødme 100% ud efter disse betegnelser, og derfor vil man altså også kunne støde på en sød Kabinett, selvom den har det mindste sukkerindhold. Skal du være sikker på, at du ikke får fat i en sød hvidvin, bør du således lede efter dem, der er markeret med Trocken eller Halbtrocken, som blot er de tyske ord for tør og halvtør. Er du modsat tilhænger af de søde tyske hvidvine, skal du sådan set bare undgå flasker, der står Trocken på; det er nemlig kun dem, der markeres.
