
26%
33%
Hvad er trappistøl?
Navnet "trappist" stammer fra OCSO-ordenen (Order of Cistercians of the Strict Observance), som er mere kendt som trappister. Denne orden af katolske kontemplative munke blev grundlagt i La Trappe-klosteret i Normandiet i Frankrig i 1664. Munkene har produceret deres verdensberømte øl siden 1836, og de fleste bryggerier drives stadig inden for klosteret vægge. Det er en vigtig faktor, at øllet produceres indenfor klostrets vægge, da det er hvad der adskiller det fra klosterøl (abbeys), som gerne må laves uden for klostrets ejendom. Ligeledes skal klostret der producerer trappistøl have munke boende, der har aflagt løfte og som lever efter traditionernes forskrifter. Og som det sidste punkt, så skal indtjeningen for salget bruges til godtgørende formål, og må ikke gå til profit.
Hvordan smager trappistøl?
Trappistølenes smag og kvalitet er kendt verden over, og er beundret for munkenes dedikation og ekspertise. Brygningsprocessen er ofte meget langsom og besværlig og tager alt fra flere uger til seks måneder eller mere. Dette giver en unik smag med utrolig dybde, som ikke kan matches af masseproducerede øl.
På grund af den fremragende smag og kvalitet er trappistøl blevet mere og mere populært i årenes løb. Dette har resulteret i, at nogle af verdens førende håndværksbryggerier producerer øl inspireret af den traditionelle trappist-stil. Selv om disse øl ikke produceres inden for klostrets mure, giver de stadig drikkere en chance for at smage noget, der ligner en autentisk trappistøl. Men de må selvfølgelig ikke bruge ordet ”trappist,” da titlen er beskyttet.
Hvor mange trappistbryggerier findes der?
Antallet af bryggerier der må kalde sig selv for trappistbryggerier, har skiftet over tid. For nogen år siden var der kun de belgiske trappistbryggerier og hollandske La Trappe, der var anerkendt, men i dag findes der også bryggerier i England, Østrig, USA, Frankrig og Italien, der lever op til kravene, som altså ikke er fastsat af landegrænser. Achel, der var én af de berømte belgiske trappistbryggerier, mistede for nylig retten til at kalde sig trappist, da de solgte klosteret, den blev produceret i, og fordi øllet ikke blev produceret af munke mere. De produceres dog stadig, og du kan finde dem inde på siden for kategorien, Belgiske ale & Blondes.
Kan man få Westvleteren hos Bevco?
Trappistøl laves kun i begrænsede partier, og er derfor ikke altid nem at få fat i. Der er også stor forskel på, hvor mange øl de producerer om året, og hvor tilgængelige de gør dem. Her er belgiske Westvleteren mest berygtet for deres meget lukkede system, hvor man før i tiden udelukkende kunne købe dem, hvis du dukkede op på selve klosteret. Vi fører dog deres berømte øl her hos Bevco, som du kan få sendt hjem til din hoveddør, så du kan spare pilgrimsrejsen til Belgien, der før har tiltrukket ølentusiaster fra hele verden.