Image link

Rom er en af de bedste veje ind i den tropiske eskapisme - den får dig til at føle, at du ligger der under en palme på Cuba, selvom du faktisk sidder hjemme i mørke og regnvejr! Prøv en af disse fem nemme cocktails med rom, og lad dit sind rejse langt væk fra trængsel og hverdag.


Image link

1. Pina Colada

Se opskrift →

Alle kender denne eksotiske cocktail, der kan charmere sig ind på næsten alle med sine tropiske smage af kokos og ananas. Serverer du den også i en udhulet kokosnød, så er den fuldendte præsentation nået. En blender er mere effektiv end en shaker til at skabe denne syndige blanding, og skal den ikke føles som ren sukker, så hæld også lidt limesaft i til at give balance.

2. Dark N' Stormy

Se opskrift →

Èn af de få cocktails der faktisk er trademarked – du må ikke kalde din drink for en Dark N´ Stormy, medmindre den indeholder Gosling’s rom og ginger beer. Hvis bare du ikke tagger dem på dit instagrambillede, så er der nu ingen hindring i at lave den med lige den rom du vil, så længe at den er mørk. Navnet kommer af, at rommen skal hæles i til sidst, og ligner en uvejrssky over oprørte vande, som du modigt kan sejle ud på med dine venner.

Image link
Image link

3. Daiquiri

Se opskrift →

Klassikeren, der har affødt tusindvis af variationer, hvor nogle faktisk er mere alment kendte nu om dage. Få ting slår dog den helt enkle daiquiri, der elegant kombinerer den sure limesaft og det søde sukker med den fyldige og varme rom. Simpel og nemt at lave, dette er en cocktail som alle bør prøve mindst én gang i deres liv. For har du først smagt den én gang, så kommer du helt sikkert tilbage, og så kan det være daiquirien igen kan blive udbredt overalt.

4. Strawberry Daiquiri

Se opskrift →

Strawberry daiquiris er utrolig populære på barer, især fordi de ikke kræver nogen indsats fra bartenderen, der bare skal hælde sirup, rom og is i slush-ice maskinen. Det kan du nemt toppe derhjemme, bevæbnet med intet andet end en blender og friske jordbær. Bare sørg for at holde dig fra shakeren – shakere og knuste bær er en rigtig dårlig kombination. Den smager fantastisk og sommerligt, og man kan lave en del på én gang, hvis man skal holde en stor fest.

Image link
Image link

5. Mojito

Se opskrift →

Intet signalerer sommer som en frisk mojito. Den helt fantastiske kombination af mynte, lime og rom smager bare overlegent godt, når varmen sænker sig som en tung dyne over landet (de to dage om året i dk, det sker). Husk at mynten skal behandle ligeså nænsomt som en elsker, og at en mojito uden knust is er næsten lige så slemt som en mojito lavet med sprite.

Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!