Bevco A/S
Søg
Account
Cart
Image link

Opskrift 

Mojito


Indhold til 1 drink

Ingredienser

5 cl. Lys Rom
2 cl. Limesaft
1,5 cl. Sukkersirup
10-12 stk. Friske mynteblade
Top op med danskvand

Anbefalet glas: Highball glas
Anbefalet garnish: En frisk myntebuket

Fremgangsmåde

1. Hæld limesaft, sukkersirup og mynteblade i et highball glas, og pres dem blidt med en muddler
2. Tilsæt derefter rom og fyld glasset næsten helt op med knust is
3. Rør rundt og fordel mynten rundt i glasset
4. Garnish med en stor myntebuket, placer den op ad sugerøret

Bartenderens note


En af de bedste og mest berømte cocktails i verden, der også trodser devisen om, at en cocktails succes afhænger af, hvor nem den er at lave. For det er faktisk ikke vildt nemt at lave en god mojito, der er i hvert fald flere faldgruber man skal undgå. For det første, så SKAL en mojito laves med knust is, den fungerer ikke med hele isterninger. De kan knuses med en isknuser, eller du kan pakke nogle isterninger ind i et viskestykke, og smadre løs på dem med en hammer. Den anden del er at få det fulde udbytte af mynten. Hvis du er for hård ved den, så udskiller bladene bitterstoffer, så vær blid og læg evt. en limebåd eller to over dem, og pres dem indirekte. Størstedelen af myntes smag kommer fra duften, så placer en god stor buket ved sugerøret, og giv den også et lille dask med håndfladen for at aktivere den. Sørger du for disse ting, så kan du lave en fremragende mojito derhjemme, som intet slår om sommeren. Føler du ikke, at myntesmagen trænger rigtigt igennem, kan du erstatte sukkersiruppen med myntesirup. Prøv også en royal mojito, der erstatter danskvand med mousserende vin.

 

Shop alle ingredienserne her:

Husk at hvis du bestiller inden kl. 15.00 på en hverdag, har du din pakke den næstkommende hverdag såfremt at alle ingredienserne er på lager.

 

Image link

5 nemme velkomstdrinks
Skal du holde en stor fest, så er der ingen vej uden om en god velkomstdrink. Den skal for det første være rigtig lækker og have bred appel, og så skal den være rigtig hurtig og simpel at lave.

Læs mere  →

Image link

5 geniale alkoholfrie cocktails
Alkoholfrie cocktails eller mocktails som de også kaldes, er kommet for at blive, og er ikke længere noget der skal ses ned på eller som er forbeholdt børn og gravide. Alle kan få lyst til at drikke noget lækkert, uden at det behøver at indebære alkohol, men som kan lidt mere end en simpel sodavand. 

Læs mere  → 

Image link

5 geniale cocktails med Gin
Gin er en af de mest alsidige cocktailingredienser, der både tilføjer krop og kompleksitet til cocktails. Har du endnu ikke rigtig kastet dig ud i at shake lækre drinks, så er her 5 opskrifter med gin, der alle er rigtig nemme at lave, og som kun kræver simple og lettilgængelige ingredienser.

Læs mere  → 




Cocktailpakker til Danmarks bedste priser!

Gør det enkelt og lækkert for dig selv at mixe cocktails derhjemme.
Med Bevco's cocktailpakker får du alt hvad du skal bruge til at kreere de lækreste cocktails.


Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!