Bevco A/S
Account
Cart0
Søg

Amerikansk Rødvin

varer

Amerikansk Rødvin

Sidder du og studerer etiketten på en amerikansk rødvin, er der rimelig stor sandsynlighed for, at der står Californien på den. Selvom rødvin produceres i næsten alle amerikanske stater, så stammer næsten 90% af USA's vinproduktion nemlig fra ”The Golden State”, hvis vekslende klima og jordforhold giver gunstige forhold for mere end 100 forskellige druesorter. De bedste amerikanske rødvine stammer typisk fra Napa Valley, Solano og Sonoma. Foruden Californien, er det især også rødvine fra Oregon og Washington State, der udgør sortimentet af amerikanske vine i Danmark. Der produceres faktisk vin i næsten alle de amerikanske stater, men foruden Californien er det kun Oregon, Washington, New York og Virginia, der virkelig spiller en signifikant rolle.

USA's Nationaldrue

Den mest brugte druesort i USA er Zinfandel, der er kendt for at producere rødvine med en meget koncentreret smag, der bugner af saft og kraft og samtidig har en karakteristisk mørk kulør. Alt efter forholdende kan smagen veksle mellem det krydrede og det søde. Med sine varme og tørre somre samt kølige vintre er det Californiske klima helt perfekt for den solglade Zinfandel, der ligeledes nyder godt af statens lange somre. For at få mest muligt ud af druens smag, skal alkoholprocenten dog nå relativt højt op, og derfor ligger Zinfandel tit på en 14-15%. Det er dog ikke kun Zinfandel, der har noget at skulle have sagt indenfor amerikansk rødvin. Selvom det er den mest udbredte, finder man nemlig også fantastisk rødvin lavet på Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Anerkendelse af amerikansk rødvin

Amerikansk rødvin har ikke altid haft det lige nemt, og det er først i løbet af de seneste årtier, at man for alvor er begyndt at anerkende de amerikanske vine for de fantastiske egenskaber, de hele tiden har haft. Den hårde medfart skal mest af alt findes i en god gang kultur-snobberi frem for vinenes egentlige kvalitet, og en decideret chokbølge gik derfor igennem vinverdenen i 1976, da franske dommere ved en blindsmagning rangerede amerikanske vine over de franske i Chardonnay- såvel som Cabernet Sauvignon-kategorien. Pludseligt begyndte man at se potentialet i vinene fra den nye verden, der altså ikke blot kunne konkurrere med de altdominerende franske varianter, men ligefrem slå dem i kvalitet til tider.

En anderledes tilgang til vin

I Amerika har man en fundamental anderledes tilgang til vinproduktionen end den, vi kender fra Den Gamle Verden. I langt de fleste vinlande har man meget strikse regler for, hvor stor en procentdel af blendet, der må udgøres af den ene eller den anden druesort i fremstillingen af en specifik vin. Den type af lovgivning finder man dog ikke i USA, hvor de i stedet blender mere frit i jagten på den rette smag frem for den rette fordeling. I den forstand kan amerikanerne ses lidt som rebellerne i vinverdenen, der ikke er bange for at ruske lidt op i Den Gamle Verdens systemer og regler.

Amerikansk vin lagde næsten Europa i knæ

I 1800-tallet besluttede nogle victorianske botanister at slæbe amerikanske vinplanter med sig hjem, hvilket der skulle gå hen og blive næsten fatalt for den europæiske vinindustri. På vinplanterne sad nemlig de såkaldte vinlus, som ødelægger vinstokkenes rødder og dermed vinen selv. I Amerika er de fleste typer af vin resistente overfor skadedyret, da de altid har eksisteret side om side, og derfor var der ingen harme at finde der. Det samme kan dog ikke siges for de europæiske vinsorter, og der gik ikke lang tid før det lille skadedyr havde forpestet det meste af den europæiske vin og truet med at lægge hele industrien i knæ. Redningen kom i form af podning af europæiske vinsorter på de resistente amerikanske rødder – en metode der stadig bruges den dag i dag.
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!