MenuMenu
  • Brug for hjælp? +45 71 99 22 00
Søg Søg
Filtrer produkter

Gin

Gin

Gin, gin og atter gin

At gin er in, ses også tydeligt på det brede og store udvalg, der er på markedet. På Bevco.dk har vi naturligvis samlet al den bedste gin til de garanterede bedste priser med prismatch og dag-til-dag levering direkte til døren. Vi har både billig gin og luksus gin, gin på tilbud, almindelig gin og spændende, aromatiseret gin – så det er bare med at gå på opdagelse i vores store udvalg af gin. Det boomer med gin mærker på markedet, og hver især er de forskellige i smag og ingredienser. Det brede udvalg er med til at udvikle måderne hvorpå gin anvendes i nye kreative sammensætninger, og har du fået lyst til at prøve kræfter med den spændende spiritus, så har vi gin til enhver smag og enhver pris på Bevco.dk. Vi har billig gin som Gordons Gin, lækker gin som eksempelvis Beefeater Gin, luksus gin som Monkey 47 Gin, flotte og velsmagende gin som Geranium Gin og Hendrick’s Gin og populære gin som Bombay Gin og Tanqueray Gin. Så hvis du er på udkig efter en god gin til pengene, en lækker gin til ginsmagning, eller en flot flaske gin til samlingen, så har vi alt hvad hjertet begærer på Bevco.dk.

Gin – et hav af varianter

Som udgangspunkt er gin defineret ved at være en spiritus på minimum 37,5% alkoholvolumen, hvor den fremtrædende smag er enebær. Gin er destilleret på korn og tilført smag med forskellige planteekstrakter, navnlig enebær, som er den mest fremtrædende ingrediens i gin. Nok netop derfor er betegnelsen gin også en sammentrækning af det franske ord for enebær, geniévre. Gin er blevet kaldt verdens mest aromatiske spiritus, og det er faktisk ikke uden grund. Eksempelvis er en af de helt store forskelle på vodka og gin, at gin er tilsat en masse olier, der er medskaber af smagsoplevelsen. Selvom gin med sin neutrale, gennemsigtige farve ikke ser ud af meget, gemmer der sig ofte oceaner af smag i flasken. Alle gin varianter er karakteriserede ved deres særlige enebær smag. Men gin er inde i en form for renæssance, hvilket også bevirker, at der dukker nye og spændende variationer af gin op på markedet. Nogle gin tilsættes krydderurter som koriander, andre tilføres smag af kardemomme og citrus, mens andre gin eksempelvis bærer toner af rabarber og appelsin. Der er altså et hav af forskellige gin at vælge i mellem. I EU kræves der minimum 37,5% alkohol i almindelig gin, destilleret gin og London gin.

Fremstillingsmetoder

Siden gins oprindelse har der været et utal af forskellige fremstillingsmetoder, som gennem tiden har udviklet sig til de moderne teknikker de nuværende ginproducenter bruger i dag. Som følge af den overordnede revolution, kan produktionsteknikkerne kategoriseres således:

Pot distilled gin (Grydedestilleret gin) repræsenterer den tidligste type gin, og produceres i en gryde der destillerer fermenteret korn-mos (maltvin) fra byg eller andre typer korn, for så at re-destillere det med smagsfulde botaniske ingredienser for at fjerne de aromatiske elementer. Det første trin, når denne gin skal fremstilles er, at fermenteringen af most korn resulterer i en neutral alkohol (ligesom vodka), som oftest er smagløs, dog gins ikoniske ethanol-smag naturligvis genkendes. En double-gin kan også fremstilles ved at re-destillere den oprindelige gin, men denne gang med botaniske ingredienser. Grundet brugen af disse speciellavede gryder, er alkoholindholdet relativt lavt. Denne type gin aldres typisk i tanke eller træfade, som herved bibeholder denne type gins karakteristiske tunge, malt smag, som gør, den nemt kan sammenlignes med whisky.

Kolonne-destilleret gin er blevet udviklet som følge af opfindelsen af ”Coffey Still” (et apparat, der destillerer væske ved at varme den, for derefter at køle for at kondensere dampen. Den fermenterebare base for denne type spiritus, navnlig gin, kan udledes af korn, druer, kartofler, sukkerrør eller almindelig sukker. Den koncentrerede spiritus re-destilleres med enebær og andre botaniske ingredienser gryde-apparatet. Denne metode resulterer i en gin med en lidt lysere smag end den gin fra den grydedestilleret gin, og fører til en destilleret gin eller en London Dry gin.

Er der forskellige typer gin?

Ja. Gin kan groft sagt kategoriseres inden for 4 forskellige genrer:

London Dry Gin:

Denne gin er først destilleret efter at alle ingredienser og smagsforstærkere er tilsat. Den er typisk meget aromatisk i duft, men karakteriseres ved at være farveløs. Det er ydermere ikke tilladt at tilsætte andet end naturlige aromaer til denne type gin.

Dry Gin:

I denne variant tilsættes der ofte flere aromaer og sommetider farve, så der er lidt flere knapper at skrue på når ginens komponenter skal afbalanceres.

Plymouth Gin:

Denne gin er geografisk defineret, da den udelukkende må destilleres i Plymouth i England. Som oftest har denne gin en styrke på omkring 41% alkohol. Den er knap så tør i smagen som de øvrige gin varianter, da den er tilsat flere rødder og smage herfra.

Old Tom Gin:

Endnu en engelsk produceret gin. Den er populær inden for cocktails, da den er en anelse sødere end eksempelvis London Dry Gin. Originalt set brugte man Old Tom Gin i den kendte Tom Collins cocktail.

Luksus gin – hvad er en god gin?

Det er med gin, som med de fleste andre spiritusser – naturligvis er der forskel på smag og kvalitet. Ofte får man hvad man betaler for, og det gælder også for gin. Dog er det, når det kommer til gin, meget en smagssag, hvad der definerer en god, lækker gin. Om man er til en kraftig smag af enebær, om man er til en mere sødlig og aromatiseret gin, eller om man er til en helt tør gin. Det har selvfølgelig også en hel del at sige, hvilket formål man har med sin gin, om man skal lave lækre gin og tonics, om man skal prøve kræfter med den syrlige, og populære Tom Collins, den kendte Dry Martini eller om man bare gerne vil have en nem og hurtig gin og lemon. Der er altså mange anvendelsesmuligheder med gin, og de kræver hver især en bestemt gin type.

Gin og Tonic – det nye sort

Det er umuligt ikke at lade sig friste af den tidsløse gin og tonic drink, som efterhånden i folkemunde blot betegnes G&T. I modsætning til de mere sødlige drinks på markedet, er Gin og Tonic en mere bitter oplevelse, og derfor et godt og frisk modspil. Fordelen ved gin og tonic er, at den på trods af sine som udgangspunkt kun 2 hovedingredienser, kan variere så meget i smag, alt efter hvilken gin du vælger. Valget af mixer er heller ikke uden betydning når du drikker gin, så om du vælger en Fever-Tree, en Thomas Henry, en Schweppes eller måske en J. Gasco, vil du opleve en varieret smagsoplevelse. Et tip er at spice din Gin & Tonic op med en skive agurk og lidt friskkværnet peber – Det giver din Gin & Tonic mere bid og er et perfekt alternativ til de mange søde cocktails derude. Langt inden gins oprindelse, var kolonitidens Indien plaget af malaria, den dødelige febersygdom, der spredtes af myg; en forbandelse. Kinin – en forkortelse af kinabark – viste sig virksomt. Behovet var enormt og de britiske embedsmænd og soldater brugte 750 tons kinin om året. Desværre smager kinin modbydeligt bittert i sin rene form, hvorfor de engelske officerer fandt på at blande stoffet med tonic og derpå tilsætte gin. Så var aftenen og helbredet reddet. Inden den kommercielle fremtræden af Gin og Tonic, havde Schweppes Indian Tonic eksisteret siden 1870erne og havde medicinsk betydning i kraft af sit indhold af kinin. Vores dages udgave er stadig krydret med en anelse kinin, som tilfører en forfriskende let bitter smag. Resten er vand, sukker, aroma og kulsyre. Johann Jacob Schweppe (1740-1821) fra Hessen frandt i 1783 ud af, hvordan man kunne forene vand og kulsyre, så han bærer æren for vore dages sodavand. Løber din mund i vand efter en lækker gin og tonic? Så smut fluks videre til vores store udvalg af både gin og mixere. Har du spørgsmål, du lige skal have afklaret først, eller har du bare brug for lidt gode ideer og rådgivning, så tøv ikke med at kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at sikre dig den bedst mulige ginoplevelse.

Historien om gin

Gin har været igennem noget af en popularitetsudvikling i løbet af de seneste år. Oprindeligt stammer gin fra Holland, hvor den blev udviklet i medicinsk forstand som et præparat imod smerter – hovedsageligt for folk med gigt. Heldigvis, kan man sige, blev medicinen ikke en succes, men derimod blev gin som spiritus en kæmpe succes. I 1600-tallet stod Europa i flammer under den såkaldte 80års krig, hvor engelske soldater kæmpede i området omkring Holland. Netop her blev de introduceret til gin. Soldaterne tog drikken til sig, og fragtede den i stor stil med hjem til England, hvor gin skulle vise sig at blive en stor succes. På den måde blev gin særligt udbredt i Londons fattige kvarterer, og var, for at sige det mildt, ikke kendetegnet ved kvalitet – tværtimod. Heldigvis er der løbet meget gin igennem floden siden, og de gin vi i dag kender, har en helt anden status. Den klare spiritus med den let parfumerede aroma er forfriskende og kan hurtigt skabe en munter stemning. Gin egner sig ikke til at blive drukket ren, medmindre der er tale om en særlig eksklusiv version, eller til at blive fortyndet med vand. Den ubestridt populæreste cocktail er gin og tonic. Gin er en forkortelse af Genievre, det franske ord fro enebær med det latinske navn Juniperus. I Holland hedder det Genever, også stavet Jenever. Definitionen på gin er brændevin tilsat et udtræk af enebær. Busken er vildtvoksende og almindeligt forekommende overalt i Europa, det nordlige Asien og Amerika. Det er især dens bærkogle, der antages at ligge til gins medicinske egenskaber. Francius Sylvius (1614-1672) professor i medicin ved universitetet i Leyden, tillægges æren for at have udviklet gin. Han hævdes at være den første der tilsatte enebær til brændevin og fremhævede det som et velegnet middel mod nyrelidelser. Udover gin grundlagde af den moderne lægevidenskab. Pudsigt nok var danskeren Niels Steensen en af hans elever og tog sin doktorgrad i Leyden.

At Sylvius har vundet evig berømmelse for at registrere gin som medicin, der solgtes på apotekerne, er sikkert velfortjent, men 100 år tidligere, i 1546, inden Sylvius opfandt gin, beskrev den danske urtemester Henrik Smid i sin store bog om folkemedicin enebær som noget nær en universalmiddel, der kunne udvindes i vin og var godt for nyrerne. Lægen og botanikeren Simon Paulli, forfatteren af Flora Danica, nævnte i 1648 et brændevinsudtræk af enebær som gavnligt mod nyregrus og mangel på fuld nyrefunktion. ”Ellers til beslutning er det smukt at vide, at enebærs dyder er ganske mange, så at det ville blive alt for vidtløftigt her dem tillige at beskrive”, noterede han. I en ægyptisk papyrus fra omkring år 1700 før vor tidsregning, opregnedes 700 lægeplanter, herunder enebær. Hippokrates, der betegnes som lægekunstens fader, anbefalede for 2500 år siden enebær. Utrykket ”en hybenkradser” om en lille en er afledt af hans navn og har således intet med hyben at gøre. ”Så går vi rundt om en enebærbusk, enebærbusk / så går vi rundt om en enebærbusk, tidlig søndag morgen”. En gammel dansk sangleg, der ifølge etnobotanikeren V.J. Brøndgaard ”kan skyldes overtro om enens trolddomsafværgende kræfter eller være opstået af en bryllupsceremoni omkring et helligt træ”. Den leg kan man jo more sig med, når man har smagt grundigt på sin gin og tonic.

Den engelske gin-galskab

I 1690 indførte kong William en lov der satte gang i destillationen. År efter år var der overskud af korn, så der var råvarer nok. Desuden var en del af kornet af for dårlig kvalitet til ølbrygning. Overalt i England blev der åbnet gin-forhandlere, og i 1740 blev der fremstillet seks gange så meget gin som øl. Den engelske hovedstad, London, med over 600.000 borgere gik helt bersærk. Byen havde 15.000 knejper (værtshuse/pubs), og halvdelen var med gin-shops, med billig sprut til de fattige. ”Fuld for en penny, døddrukken for to og høet (til at sove branderten ud i) er gratis”, stod der på et skilt til bydelen St. Giles. Hvis man end ikke havde en penny, kunne man få en sutteklud, vædet med gin.

Forfatteren Henry Fielding (1707-1754), der stadig kendes for skuespillet om hittebarnet Tom Jones’ eventyr, der i sine sidste år blev Londons borgmester, anslog, at op mod 100.000 londonere beskæftigede sig med fremstilling og salg af gin. Gin-galskab blev en folkesygdom, og stigende dødelighed satte en stopper for befolkningstilvæksten. Gennemsnitsforbruget pr. indbygger var i 1743 en liter gin om ugen. I 1751 døde 9.000 børn af alkoholforgitning. Nogle børn oplærtes i lommetyveri for at tjene til den daglige rus af gin. Gin galskaben måtte stoppe. Høje afgifter skulle i 1736 dæmpe forbruget af gin, hvilket førte til uro i gaderne. Allerede seks år efter bøjede kongemagten sig for folkekravet, men vendte i 1751 tilbage med en gin lov, hvorefter destillerierne udelukkende måtte sælge gin til offentligt kontrollerede forhandlere med licens. Følgen blev illegale brænderier, som ofte tilsatte gin med terpentin og svovlsyre.

Markedets bedste gin

1: Beefeater London Dry Gin

Siden 1486 har The Yeomen Waders of Her Majestys Royal Palaceand Fortress the Tower of London, også kaldet The Beefeaters, vogtet det engelske hof. Nu erdenne livgarde snarere en turistseværdighed, men den lægger også navn til den gin, som James Burroughs udviklede i 1895. Han havde købt gin-destilleriet i 1862 for 400 pund. Man har stadig hansnotesbog med den hemmelige gin opskrift, med hele enebær, citron- og appelsinskal, angelikarod, korianderfrø, lakrids, knuste mangler og andre botanicals, dvs. urter og blomster, der trækker i alkohol i 24 timer før destillationen, som i sidste ende fører til tilblivelsen af denne gin. Beefeater Gin er snart den sidste, der destilleres i selve London i Kennington på Temsens sydlige bred.

2: Bombay Sapphire Gin

Dronning Victoria (1819-1901), den gamle hejre, pynter på den krystalblå firkantede ginflaske. Hun var Englands Dronning fra 1837 og Kejserinde af Indien fra 1876, men da Bombay Sapphire, opkald efter safiren Star of Bombay, der har inspireret til flasken, først så dagens lys i 1987, har hun ikke haft fornøjelsen at smage en gin med citrongræs fra Thailand og sort peber fra Vietnam og en række andre botanicals, udviklet af urtemester Ivan Tonutti. Den tripledestillerede gin tilsættes krydderierne ved dampinfusion under processen, og vand fra Lake Wyrnwy bruges til at drosle denne gins alkoholprocent ned.

3: Plymouth Gin

Krigsflåden og handelsskibene, der stævnede ud fra Plymouth, skulle have en god gin, som søfolkene kunne styrke sig på, og siden 1793 sørgede The Blackfriars Distillery, indrettet i et dominikanerkloster fra 1431, for en behagelig tør gin, lidt kras og knap så tør som London Dry Gin. En variant af denne kaldes Navy Strength Gin. Gintønderne stod side om side med krudtet på krigsskibene i flådehavnen Plymouth, men på grund af den høje styrke ville krudtet stadig antændes, selvom det ved et uheld skulle være blevet vædet af spiritussen.

4: Finsbury Gin

Fremstillet siden 1740 på 100 år gamle kobberkedler og naturligvis med en top hemmelig opskrift på gin, er Finsbury i dag blandt de billigere gins på markedet. Flasken er formet lidt som en lommelærke. Finsbury er en enkel gin, der følger London Dry stilen -  den passer rigtig fint til en simpel Gin & Tonic.

5: Tanqueray Gin

Det siges, at da det amerikanske spiritusforbud blev ophævet i 1933, var Tanqueray London Dry Gin den første drink, der blev serveret i Det Hvide Hus. Præsident Franklin D. Roosevelt mente syntes godt om gin, hvorfor han erklærede efter den store depression, at Amerikanerne skulle bruge noget at styrke sig på. ”Alt, hvad USA har brug for nu, er en drink!” Den grønne flaske med form som en cocktails shaker og forsynet med et rød segl er den mest importeret gin i USA, hvilket kan hænge sammen med en pr-kampagne i 1960erne, hvor Frank Sinatra og Bob Hope nød en Tanqueray Gin, hvilket fordoblede salget af ginen. Charles Tanqueray grundlagde firmaet i 1930, og der indgår fire håndplukkede planteekstrakter af bland andet enebær, kvan og koriander i den klare spiritus, som er destilleret fire gange for at opnå den højeste renhed.

6: Gordons Gin

Alexander Gordon satte sig for at fremstille en gin af en kvalitet, der adskilte sig fra datidens mere eller mindre tvivlsomme pullimut. I 1769 havde han sit eget destilleri og en opskrift, der holder den dag i dag, og har gjort mærket til verdens førende London Dry Gin. Enebær, koriander, kanel, kvanrod og aromaer af lakrids, citron og appelsinskal, giver en raffineret tør undertone. Gordons Gin er destilleret 3 gange for at opnå sin høje kvalitet.

7: Bulldog Gin

Ganske vist er denne gin af typen London Dry Gin fremstillet på et 250 år gammelt destilleri, men den blev lanceret i 2017 af Anshuman Vohra, der havde tjent en formue som investeringsrådgiver i JP Morgan. Som svoren tilhænger af gin og tonic, ville han skabe sint eget gin mesterværk. Han har valgt den bedste hvede fra frodige enge i East Anglia og noget særligt vand

fra en sø i Wales, der destilleres fire gange, og for ham er økologiske enebær fra Toscana ikke nok. I Bulldog Gin findes der tolv forskellige krydderier fra otte lande, herunder kinesiske lotusblade og hvid tyrkisk valmue. Karateren på Bulldog Gin er forfriskende og sprød. Efter at have vist sig at være en succes i New York, London og Barcelona, serveres Bulldog Gin nu på førende danske gin- og cocktailbarer som en af husets foretrukne gin.

8: Hendrick's gin

Hendrick’s Gin stammer fra den lille by Girvan på den skotske vestkyst. Hendrick’s Gin har siden introduktionen i 1999 placeret sig i den højere ende af skalaen. Den fremstilles i en apotekeragtig flaske, og har bevæget sig fra barerne til butikkerne. Whiskyproducenten Willam Grant & Sons står bag gin mærket, der udover enebær og andre krydderier rummer udtræk af rosenblade og agurk. Destillationen foregår efter en særlig metode i små mængder af 450 liter gin, på to sjældne pot stills. I stedet for en citronskive anbefales agurk som dekoration. Den lille brochure, der sidder i en snor om flaskens hals, er ligesom reklamen i en sjov Monty Python-agtig stil. Denne gin kan sagtens stå på egne ben og behøver ikke nødvendigvis hjælp af tonic og lime.

Cocktails

Foruden Gin & Tonic findes der en række populære gin drinks og cocktails. De mere traditionelle og kendte finder ud herunder. Gimlet – gin mixet med limejuice. Ordet betyder et lille bor. Gimlet borer sig ind i den, der drikker denne drink med gin. Det er sandsynligt, at den er opkaldt efter den British Royal Navy Surgeon Rear-Admiral Sir Thomas Gimlette KCB. Den britiske flåde havde tradition for at medbringe limejuice og andre C- vitaminholdige frugter for at forebygge skørbug. Netop dette var formålet med den metode til konservering af citrusjuice uden alkohol, som Lauchlan Rose patenterede i 1867. Roses Lime Juice Cordial og en lang række varianter, herunder Blueberry, Sugar Cane, Grenadine, Strawberry med flere, er velkendte ingredienser i enhver bar, udover gin, ude såvel som hjemme. Der findes mange fortolkninger af gimlet. Nogle foretrækker vodka frem for gin, hvor andre tilsætter vand.

Men hvor meget gin skal der i? Det er der delte meninger om. Med fire dele spiritus til én del limejuice er man på den sikre, eller usikre side! En lige fordeling mellem gin og diverse ingredienser kan også anbefales. Desuden kan limejuice også drikkes uden spiritus. Limejuice fortyndet med vand og isterninger er i den grad en forfriskende sommerdrik.

Mate Csatlos, en ungarsk bartender i Københanvn, er en stor tilhænger af gin, og blev i juni 2017 kåret Danmarks bedste bartender. Han mener, der er nogle grundlæggende ting, som mange bartendere gør forkert, når de serverer Gin og Tonics; og det er ikke kun på grund af dovenskab. Han mener, det også skyldes uvidenhed. ”Der er mange, der tror, at hvis man fylder drinken med mange isterninger, så vil den hurtigt blive fortyndet, og at den ikoniske ginsmag vil forsvinde. Det modargumenterer han med brug af fysikkens love. ”Jo flere isterninger, man kommer i, desto langsommere smelter de, og nu længere holder den karakteristiske ginsmag”. Som Danmarks bedste bartender, er det nok også essentielt, at have et udsøgt bekendtskab til gin.

Den perfekte Gin & Tonic

Det skal du bruge:

- 5-6 cl gin (Hendrick’s, Tanqeuray, Gordon’s

- 1-3 lime skiver/agurk

- 10-12 cl tonicvand

- Evt. lidt peber

Sådan gør du:

- Fyld et glas med is. Hæld ginen i. Rør derefter rundt med en cocktailske. Længe.

- Hæld tonic i glasset

- Vrid limeskallen hen over glasset, så noget af skalles æteriske olier frigives og optages i væsken. At bruge et stykke skal i stedet for en skive giver meget mere aroma. Læg den forsigtigt i toppen af drinken og rør rundt kort, så det hele blandes.

 

 

-

 

 

Dry Martini med Gin

Lige dele vodka, gin og tør vermouth. Den spanske filminstruktør Luis Bunuel gik op i at tilberede en Dry med mindre Martini og beskrev det sådan i sine erindringer, det sidste suk: ”Dagen før gæsterne kommer, sætter jeg alle ingredienserne i dybfryseren: Glas, gin og shaker. Et termometer sikrer at isterningerne er helt nede på omkring minus 20 grader. Når gæsterne ankommer, tager jeg gin kolde gin og resten af tilbehørene ud af fryseren igen og hælder nogle dråber Noilly Prat og en halv teskefuld Angostura ned over de meget hårde isklumper. Så ryster jeg shakeren og tømmer den; kun isklumperne bliver tilbage med en svag antydning af de to smagsstoffer. Så hælder jeg ren gin over isklumperne og ryster igen forsigtigt, inden jeg serverer indholdet for mine gæster. Så enkelt og så himmelsk”. James Bonds krav rangerer højt på listen over de mest berømte replikker og blev genbrugt i flere film i serien om den eventyrlige britiske gin-elskende agent. James Bond skabte uro ved at mixe med vodka i stedet for gin og ved at kræve at hans drink blev rystet i en shaker i stedet for at blive rørt.

 

 

-

 

 

Gin Fizz

Det kunne godt være forløberen for Gin og tonic, da det er en herlig drink – lang, rimelig i pris og forfriskende.

Det skal du bruge:

- 1,5 mål gin,

- 1 tsk. Sukker, danskvand,

- Isterninger

-  Et par lange strimler af citronskal

Sådan gør du:

Bland gin, sukker og citronskal sammen til sukkeret er opløst. Hæld op i et glas fyldt med knust is og top drinken med danskvand.

 

 

-

 

 

Dry Martini

En af de mest kendte replikker i filmhistorien er ”shaken, not stirred”, som stammer fra de mange James Bond film. Han krævede vodka i stedet for gin i sin martini, og at hans drink blev rystet i en shaker, i stedet for at blive rørt.

Det skal du bruge:

- 4,5 cl gin el. vodka (el. halvt af hvert)

- 2,3 cl tør vermouth

- En oliven til pynt.

 

 

Tom Collins

Det skal du bruge:

- 4 cl Hendrick’s, Tanqueray, Bombay Sapphire

- 2 cl Rose’s Sugar Cane

- 6 cl danskvand

- 3 cl friskpresset citronsaft

- Isterninger

Sådan gør du:

Hæld en valgfri gin, friskpresset citronsaft og Rose’s Sugar Cane i en shaker med isterninger og ryst. Si drinken over i et højt glas med is. Top op med 6cl danskvand, pynt med citron og servér.

 

 

Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer med alkohol hos bevco.dk