Udsolgt
Vær den første til at anmelde
Så er det den tid på året igen; julen har bragt velsignet bud, og din onkel Gerhard har til gengæld bragt sin famøse, hjemmelavede snaps til julefrokosten. Har den en alkoholprocent, der altid ender i en promille mellem skadestuen og skindød? Ja, ja, visse vasse, vi havde altså sagt til faster Margit, at hun skulle lade være med at sætte ild til sin eksmands bil, det kan ikke være vores skyld, at hun ikke kan styre sig. Snapsen er jo en tradition!
Men helt ærligt … Gider du så at blive ved med at abonnere på en tradition, der involverer en drik du ikke engang bryder dig om? Nej, vel? Så prøv SMÅ SUREs mindre promille-morderiske alternativ, Sour Jule Æble Chai. Det lyder måske som et spøjst shot, men det er altså ren julestemning på flaske: syrlige æbler, kanel, nelliker, kardemomme og stjerneasis tilsat en særligt udvalgt chai-blanding.
Nyd den til julefrokosten, i byen eller til en god gang hjemmelavede æbleskiver efter en kold tur ude i sneen.