Denne rosé kommer fra den berømte Marlborough dal i New Zealand. Den indeholder en ret stor mængde Sauvignon Blanc, som er en hvidvinsdrue, og derfor normalt ikke bruges i en rosé. Den blendes med Malbec, hvilket skaber en vin, der er en slags crossover mellem en hvidvin og en rosé. Resultatet er ganske fremragende vin med den aromatiske og friske profil fra Sauvignon Blanc og den blødere og frugtfyldte profil fra Malbec. Duften er fyldt med noter af røde bær, friske citrusnoter og grapefrugt. Smagen er frisk med noter af ribs, hindbær, jordbær og grapefrugt. En absolut vinder i varmen og til sommerens lettere retter. Læs mindre