Image link



København Kombucha – Fremtidens mousserende vin?


København Kombucha træder nu frem i lyset som en nyskabende spiller på scenen inden for alkoholfrie alternativer til mousserende vin og bobler, og placerer sig med sit unikke koncept på tværs af traditionelle kategorier. Det er ingen hemmelighed, at der i disse tider arbejdes enormt hårdt på at skabe alkoholfrie alternativer til vin, øl og spiritus, og udbuddet vokser hurtigt. Teknologi og teknik har endelig udviklet sig tilstrækkeligt til, at man kan lave noget der faktisk tilbyder et reelt alternativ når det kommer til det vigtigste ved enhver fødevare – smagen.

København Kombucha er, som navnet antyder, baseret på kombucha - en usædvanlig tevariant med rødder i Asien, der i de senere år har vundet betydelig popularitet i Danmark. Helt kort fortalt er kombucha en form for fermenteret te, hvor en speciel kultur af bakterier og gær, kendt som SCOBY, tilsættes til en sødet te. Gæret ”spiser” så sukkeret og omdanner det til alkohol. Selvom dette lyder som opskriften på vin eller øl, gennemgår alkoholen en yderligere omdannelse til syre under påvirkning af bakterierne i kombuchaen. Denne gæringsproces er derfor en helt essentiel del af produktionen og skal overvåges nøje. Hvis ikke processen stoppes på det rette tidspunkt, vil for meget sukker blive omdannet, hvilket resulterer i en alt for syrlig drik, der ikke er drikkelig.

København Kombucha skal dog ikke sammenlignes med den let boblende te, man kan lave derhjemme - den skal sammenlignes med ægte mousserende vin. For ligegyldigt om det handler om produktionen af øl eller vin, er det især i gæringsprocessen, at den magiske transformation finder sted, hvor det ordinære kan blive til det ekstraordinære. Det kræver en omhyggelig indsats og ekspertise at skabe det ultimative udtryk for kombucha, og i den nøje overvågede gæringsproces udvikler København Kombucha de ekstraordinære aromaer, som kendetegner deres produkter og som giver grundlag for den større sammenligning. Deres kombucha gæres ikke bare én, men to gange, for at nå ned til de unikke smagssammensætninger og nuancer, der kun kan frembringes, hvis man virkelig ved, hvad man laver.

Selvom kombucha har sine rødder i Asien, lader København Kombucha sig inspirere af den nordiske natur, som vi finder her i Skandinavien, og benytter helst lokale råvarer i produktionen. Deres mest populære variant, Hidcote Blue, er infuseret med den aromatiske lavendelblomst, som dyrkes i de nordiske regioner. Dette skaber en kompleks sammensætning af smage med nuancer af lavendel, æble, citrusfrugt og et subtilt hint af ingefær. Fælles for alle København Kombucha varianter er den friske og livlige syre, der sikrer en vinøs oplevelse og en balanceret smagsoplevelse. Den unikke smag af Hidcote Blue var også nok til at vinde Sol over Gudhjem prisen i 2019 – en prestigefyldt pris der tildeles til de bedste nye produkter på markedet. En anden variant, som nu også findes hos Bevco, er Rosa Rugosa. Denne rose vokser langs de nordiske strande og tilfører blomstrede og florale noter. I smagen er der flere lag af røde bær og delikate krydderier, samt subtile blomstrede noter i baggrunden. Dette gør den til et oplagt alternativ til både prosecco og rosévin, især i sommerhalvåret.

Vi danskere er kendt for at finde anledninger til at fejre, både de små og de store øjeblikke. Men for mange kan det virke en anelse overdrevet at åbne en flaske champagne for at fejre Fridas første skridt eller Fidos to-års fødselsdag. Det er netop her, at København Kombucha kommer ind i billedet. Til både de små og store fejringer, måske det er tirsdag aften hvor man ønsker lidt selvforkælelse, og ikke vil udsættes for samvittighedens jag over at drikke alkohol. Åben disse smukke bobler når du har lyst til det, og når du vil forkæle dig selv og menneskene du holder af.



Image link
Image link
Image link

 

Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!