Image link




1.
Navnet whisky stammer fra gælisk og betyder "livets vand." Det kommer fra det latinske "Aqua Vitae," der også er det originale ord for akvavit.

2. En Single Malt whisky er defineret ved at være et produkt fra et enkelt destilleri og bruger kun én type maltet korn. Den kan altså sagtens komme fra flere fade på destilleriet. Ønsker man en whisky, der udelukkende kommer fra ét fad, skal den være en "single cask."

3. Hele 90% af al den producerede whisky i Storbritannien bliver eksporteret.

4. En whiskytønde genbruges op til 4 gange.

5. I Skotland bor der omkring 5,5 millioner mennesker og 20 millioner tønder fyldt med whisky. Der er altså næsten fire tønder fyldt med lækker whisky for hver skotte.

6. Der findes officielt 5 whiskyregioner i Skotland:
- Speyside: En geografisk lille region, der dog huser omkring 50 destillerier, der til sammen producerer cirka 50% af Skotlands samlede produktion. Nogle af de mest berømte destillerier som Glenlivet, Glenfiddich og Macallan findes i denne region.
- Highlands: Den største region med over 30 destillerier og også øerne, Islands, som nogle betragter som en separat region. Officielt er alle øer undtagen Islay en del af Highlands-regionen.
- Islay: En lille ø med hele 9 destillerier, heriblandt verdensberømte navne som Laphroaig, Ardbeg og Lagavulin. Øen er især kendt for sine røgede whiskyer, men producerer også mindre røgede varianter.
- Lowlands: Denne region er knap så kendt og prestigefyldt, med 18 destillerier. Der produceres dog fremragende whisky i denne region, inklusive Auchentoshan, Bladnoch og Glenkinchie.
- Campbeltown: Den mindste region, der engang havde over 30 destillerier, men i dag kun har 3 aktive tilbage: Glen Scotia, Glengyle og Springbank, som hver især har deres egen stil.

7. I gamle dage fik flere ansatte på destillerier, der havde til opgave at vende malten med en stor skovl, skader af den repetitive handling, hvilket resulterede i, at den ene arm blev længere end den anden. Dette blev kaldt for "Monkey Shoulder," et navn der sidenhen er blevet brugt af, ja, Monkey Shoulder.

8. Bourbon er amerikansk whisky, der skal være lavet af mindst 51% majskorn. Det er derfor i virkeligheden en separat type spiritus i forhold til "almindelig" skotsk whisky. Navnet bourbon blev dog først brugt cirka 50 år efter, det begyndte at blive destilleret i USA, og derfor har navnet whisky hængt ved.

9. Bourbon er tæt forbundet med staten Kentucky, der står for 95% af den amerikanske produktion. Bourbon kan dog laves i hele USA, og det er ikke et krav, at den kommer fra Kentucky.

10. Maker's Mark er en amerikansk bourbon med et unikt kendetegn – låget og halsen er dækket af et lag rød voks. Dette håndlaves på fabrikken og var en idé, der markerede, at whiskyen var håndlavet og af høj kvalitet.

11. Da bourbon for alvor blev udbredt i USA i 1830'erne, var forbruget så højt, at hver person i gennemsnit drak 1,7 flasker om ugen. Det svarer til 88 flasker om året!

12. Den første japanske whisky var Suntory Shirofuda. Master Distiller Masataka Taketsuru, der stod bag, havde studeret i Skotland.

13. For de fleste er god whisky noget, man nyder rent og ikke blander med andre ting. Whisky er dog også brugbart som ingrediens i mange sammenhænge og er f.eks. en del af opskriften på Tabasco sauce.

14. I Frankrig er whisky den mest solgte type spiritus og udgør hele 47,2% af salget. Til sammenligning udgør den franske nationale spiritus, Cognac, blot 0,7% af salget. Franskmændene er helt tossede med whisky og er det land i verden, der indtager mest pr. indbygger.

15. John Jameson, skaberen af det berømte irske destilleri, der sælger mere whisky end alle andre irske whiskydestillerier lagt sammen, var fra Skotland.



Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!