Klassisk og super indbydende ren Cabernet Sauvignon med Paso Robles poststempel på. Wine maker Renée Ary får druerne fra Adelaida, Estrella og El Pomar i Paso Robles, der ligger i hjertet af Californiens Central Coast område.
Der bliver høstet ved håndkraft og efter presning og fermentering får vinen 12 måneder på franske egefade, hvoraf 40% er helt nye. Ud kommer en vin med masser af frugt, sol og charme.
Glæd dig til duften af brombær, hindbærkompot, mørke kirsebær, blommer, lavendler og varme vinterkrydderier. Den fyldige smag lader frugten komme frit til orde og tilføjer noter af især mørk chokolade, kaffe og stjerneanis. Finishen er så lang at man når at drømme om et par ugers ferie i Paso Robles, inden den klinger af. Men så er det bare at tage en slurk mere og fortsætte drømmen.Læs mindre