Bumbu XO er en mere eksklusiv udgave af den populære Bumbu The Original, skabt til dem, der søger en mere kompleks og sofistikeret smag. Den adskiller sig fra Bumbu The Original ved at være tør og mere fadpræget i smagen. Bumbu XO er destilleret i Panama og lagret i op til 18 år på amerikanske bourbonfade. Herefter får den en afsluttende lagring på sherryfade af spansk hvid eg fra Andalusien.
I glasset fremstår den med en flot farve i mørk rav med kobbernuancer. Næsen er fyldt med noter af ristede nødder, vanilje, kaffe, mørk chokolade og egetræ. I munden mødes du af komplekse og fyldige smagsnoter af kaffe, kakao, tobak, kanel, krydderier og et strejf af appelsinskal. Den har en let tørhed, som balancerer sødmen. Eftersmagen hænger ved længe, og afslører tydeligt den lange og gavmilde lagring. Læs mindre