Bevco A/S
Søg
Account
Cart

Årets Rosé Kasse Anno 2022 6 stk.

Udsolgt

422,00 kr.

inkl. moms

Product information

Udsolgt
Betalingsmetoder logoer

Beskrivelse

Årets rosé kasse anno 2022.

Så er vi klar med årets rosé kasse, og igen i år hylder vi mangfoldigheden med 6 forskellige vine fra 4 forskellige lande.

Det er vine, der leverer vidt forskellige, men spændende rosé oplevelser med den fællesnævner, at de alle gør det godt med et hav af lette retter eller som et dejligt afkølet glas på terrassen en varm sommerdag.

Følgende flasker er at finde i kassen: 

2021 Grandes Vino Mirabueno, Organic Rosé, Spanien
Kassens absolutte charmetrold. Mirabueno er lavet på økologiske Bobal druer fra Jumilla området i Spanien, og har et let og elegant præg med røde bær, blommer og hvide blomster i næsen. Vinen fremstår let pink i glassset med en fin balance imellem frugtig bærsødme og knasende friskhed.

2021 Fento Wines,” La Galaxia”, Portugal
Klart kassens wildcard og vinafdelingens yndlingsrosé. La Galaxia stammer fra Estrela bjergkæden i den portugisiske Dão region. Der bruges et blend af lokale druer til at lave denne spændende rosé, der har modne ribs, kirsebær og vilde urter i næsen kombineret med en flot struktur og balanceret afslutning - alt i alt en super juicy og bombastisk rosé, der er absolut madvenlig.


2021 J'Peux Pas J'ai Rosé IGP Méditerranée
Denne rosé bliver lavet af familien Savatier i Côte d'Azur området i Provence. Druerne Cinsault og Grenache gennemgår et nænsomt pres og gæringen resulterer i en yderst elegant og forfriskende rosé. Har du planlagt en aften med fisk og skaldyr er denne især ideel, med sin friskhed og vibrerende røde frugt. 


2020 Corte Vigna, Pinot Grigio, Veneto, Italien
Let og elegant rosé lavet på Pinot Grigio fra Italienske Veneto, der udmærker sig ved sine lette og forfriskende egenskaber. Med sin utroligt saftige og læskende karakter, er den perfekt til de varme sommerdage.


2021 Felines Jourdan,” Les Fruites”, Languedoc - Roussillon, Frankrig
Felines Jordan er et lille famille drevet vinhus beliggende nær Meze i Sydfrankrig, hvor man lavaer klassiske rosévine på Grenache og Syrah. Her får du en mere kraftig og tør vin, der virkelig appellerer til sommerens grill og fiske retter.


2020 MIP, Provence, Frankrig
Sidst, men ikke mindst en flaske fra Provence, regionen der mere eller mindre har skabt vinstilen og utvivlsomt laver nogle af verdens bedste rosévine. MIP er klassisk i sit udtryk med ribs, vandmelon, grapefrugt og provencalske urter i næsen, og i glasset fremstår den nærmest sart pink. Man fristes til at se den afdæmpede kulør reflekteret i vinens karakter, men man skal ikke lade sig narre - der er i høj grad tale om en rosé, hvor der er fuld smæk på både smag og elegance.



Læs mere...
Specifikationer
Varenummer53856
EmballageGlasflaske
KategoriRosévin
Varedeklaration
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!