0,00 DKK
Vis menupunkter

Handelsbetingelser

Bevco ApS
Norddigesvej 6
DK-8240 Risskov
CVR: 34590222
E-mail: kundeservice@bevco.dk
Tlf. +45 71992200

Lovgivning:
Salg af varer hos Bevco ApS sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5% og være fyldt 16 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent der er lavere end 16,5%. Ved gennemførelse af ordrer erklærer Kunden at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer

Priser og Betalingsmetoder:
Gældende dagspriser oplyses på hjemmesiden www.bevco.dk. Priserne er i danske kr. inkl. 25% moms hvor intet andet nævnes.
Betalingsbetingelser netto kontant. Med mindre andet er aftalt.

Betaling med kort: Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, Mastercard Debet, American Express og JCB.
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne afsendes.

Betaling via MobilePay

Betaling på faktura / EAN faktura:
Kun for CVR registrerede virksomheder efter forudgående aftale med Bevco ApS. Ved betaling via bankoverførsel opkræves et faktureringsgebyr på kr. 39,00. Ved for sen betaling af fakturaer opkræves præcis månedlig rente på 2% og rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykker.

Betaling via Nets Leverandørservice: Kun for CVR registrerede virksomheder. Tilmelding skal ske via Kundelogin på www.bevco.dk.

Betaling med gavekort: Ét pr. ordre og ombyttes ikke til kontanter.

Betaling Viabill:
Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter falder den rente-og gebyrfrie månedsydelse hver den 20. i måneden. Aftalen om betaling hos ViaBill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26. For fuldstændig information om ViaBills vilkår og betingelser for køb, klik her: www.ViaBill.com/kredit. ViaBill gennemgår og vurderer oplysningerne angivet af forbrugeren, og ved berettigede anledninger udveksler ViaBill oplysningerne med andre kreditoplysningsbureauer (kreditcheck). Hvis resultatet af kreditchecket ikke er tilfredsstillende, kan ViaBill nægte kunden at benytte denne betalingsform og henvise til andre betalingsformer. ViaBill finansierer køb op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesloven (persondataloven) og videregives ikke til tredjemand med henblik på marketingsformål. For yderligere information om ViaBill besøg www.ViaBill.com. Her kan du også læse mere om ViaBills beskyttelse af personoplysninger.

Bestilling:
Bestilling af varer foretages via hjemmesiden www.bevco.dk. Alternativt via e-mail eller telefon mod et bestillingsgebyr på kr. 39,00 for manuel oprettelse af ordren.

Fragt og Levering:
Ordrer til privat og erhverv op til henholdsvis 20 og 30 kg sendes med Post Danmark eller GLS afhængig af Kundens valg ved ordreafgivelse. 
Ordrer over 30 kg sendes som pallegods med Danske Fragtmænd og leveres til hoveddør eller kantsten på hverdage i tidsrummet 8:00 til 16:00.

Ordrer afgivet inden kl. 14.00 afsendes samme dag med levering indenfor 1-2 hverdage. Indeholder ordren bestillingsvarer vil afsendelse ske indenfor 5-7 hverdage. Såfremt en vare er udsolgt eller af anden årsag ikke kan afsendes indenfor anførte tidsfrist vil kunden blive oplyst herom af Bevco ApS.

Ordrer under kr. 2.500,00 pålægges et leveringsgebyr jf. gældende takster oplyst på www.bevco.dk. 
Hastelevering og indbæring afregnes med kr. 50,00 pr. påbegyndt 5 min. af chaufførens arbejdstid og udføres kun efter forudgående aftale med Kunden.

Det er kundens ansvar at sørge for afdækning til imødegåelse af spild, trykmærker og snavs fra udstyr, varer og personer.
Ved levering af pallegods med Danske Fragtmænd opkræves Kunden ved manglende returpaller kr. 80,00 pr. stk. og ved eventuel forgæves kørsel kr. 500,00 samt færgeudgiften ved levering til ikke-brofaste øer.

Afhentning:
Afhentning kan ske på Norddigesvej 6, 8240 Risskov. Kunden adviseres pr. email om muligt afhentningstidspunkt så snart ordren er taget i ekspedition, typisk indenfor 1-2 timer efter afgivelse af ordrer i normal åbningstid. Ved bestilling inden kl. 14:00 og såfremt varen er på lager vil ordren kunne afhentes senere samme dag.

Fortrydelsesret:
Bevco ApS yder jf. forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter modtagelse af varen, og i tilfælde af del leverance efter modtagelse af den sidste varer.

Såfremt Kunden ønsker at fortryde sit køb bedes der inden 14 dage fra modtagelsen rettes henvendelse herom. Meddelelsen skal gives via e-mail til kundeservice@bevco.dk eller ved at benytte Bevco´s fortrydelsesformular. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på, at fortrydelsesretten ønskes udnyttet.Fortrydelse kan ikke ske ved at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give Bevco ApS tydelig meddelelse om dette.Varen bedes returneret i original emballage for at undgå værdiforringelse og sikre fuld refusion af betalingen fra købet.

Returnering
Ordre skal sendes retur til Bevco ApS uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter meddelelse om fortrydelse af et køb. Kunden afholder de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Kunden bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer/ordrer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal pakkepost. Dette gælder for fx større partier af varer med en totalvægt over 25 kg. Udgifterne for returnering af disse produkter forventes at beløbe sig til kr. 440,00 inkl. moms pr. 1/1 palle. Ønsker Kunden assistance til booking af afhentning for egen regning bedes Bevco ApS kontaktes på tlf. 71992200.

Varens stand ved returnering
Kunden hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Dermed er det tilladt at prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt. I dette tilfælde ved fortrydelse af købet tilbagebetales kun en del eller intet af købsbeløbet, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Ved fortrydelse af et køb returneres beløbet som er indbetalt til Bevco ApS. I tilfælde af en værdiforringelse, som Kunden hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Ved benyttelse af fortrydelsesretten, refunderer Bevco ApS alle betalinger modtaget ifbm. returvaren, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Kundens eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som Bevco ApS tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Bevco ApS har modtaget meddelelse om Kundens beslutning om at fortryde købsaftalen. Bevco ApS gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som der er benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre Kunden udtrykkeligt har indvilget i andet.

Bevco ApS kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil returneringen af ordren er sket, med mindre Kunden inden da har fremlagt dokumentation for returneringen.

Ved fortrydelse skal varen sendes til:
Bevco ApS, Norddigesvej 6, 8240 Risskov, Att.: Returvarer
Et køb kan også fortrydes ved aflevering på ovenstående adresse ved samtidig tydelig meddelelse herom.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret:
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. For forbrugerer der handler hos Bevco ApS ydes der 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at Kunden enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamationsretten begrænses dog af varens naturlige holdbarhed.

Kunden skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter opdagelse af manglen ved varen. Reklameres der inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Modtages en forkert vare bedes Kunden kontakte Bevco ApS for aftale om inspektion og eventuel ombytning af varerne. Såfremt varen ikke kan ombyttes rettidigt tages varen retur og det betalte beløb blive krediteret og udbetalt til en af Kunden oplyst konto. 

Påståede dårlige varer refunderes kun ved reklamation med minimum 80% af varens originale indhold og efter producentens undersøgelse og anerkendelse af eventuelle fejl.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Ved reklamation skal varen sendes til:
Bevco ApS, Norddigesvej 6, 8240 Risskov, Att.: Reklamation
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

PrisMatch:
Prismatch er gældende på alle varer på www.bevco.dk, ved sammenligning af pris og leveringsbetingelser på en identisk vare hos andre webshops med dansk CVR-nummer, omfattet af danske afgifter og moms regler samt forbrugerbeskyttelse.
Varen skal være på lager og kunne leveres indenfor 2 hverdage. Prisen der sammenlignes med skal beregnes inkl. fragtomkostninger og gebyrer ved køb af samme antal. Varen må ikke være på tilbud, udsalg eller nedsat i en tidsbegrænset periode. Dokumentation for sammenligningsprisen skal foreligge i form af et aktivt link til den pågældende webshop.

Gyldighed:
Gældende handelsbetingelser for Bevco ApS publiceres og opdateres på www.bevco.dk. Det er Kundens ansvar at holde sig ajour med de gældende betingelser forud for enhver transaktion.

Persondatapolitik:
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Bevco ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Den dataansvarlige på www.bevco.dk er Casper Lindbjerg Nielsen, Adm. Direktør.

Vi videregiver Kundens e-mailadresse til Trustpilot for anmodning om ris og ros, samt til PostDanmark, Danske Fragtmænd og GLS for kommunikation omkring Track & Trace og leveringsstatus.

Som registreret hos Bevco ApS, har Kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Kunden har også ret til indsigt i de registrerede oplysninger. Disse rettigheder har Kunden efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: kundeservice@bevco.dk

Klageadgang:

Ønskes der at klage over et køb, bedes henvendelse rettet til Kunderservice på tlf. 71992200 eller e-mail kundeservice@bevco.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan der indgives en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center For Klageløsning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Forbrugerer med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr

Lovvalg og Værneting (erhvervskøb):
Samhandlen med Bevco ApS er underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist, som måtte udspringe af eller i tilknytning til nærværende handelsbetingelser, skal såfremt den ikke kan løses i mindelighed, afgøres efter dansk ret, ved Retten i Aarhus

------

Handelsbetingelserne er senest opdateret 3. Maj 2016

 

Kunderne siger fremragende

Velkommen til Bevco

Er du privat- eller erhvervskunde?

Du bekræfter herved at være fyldt 18 år
er du ikke fyldt 18 år klik her

ER DU OVER 18 ÅR?

Bekræft venligst at du er fyldt 18 år for at købe alkohol på Bevco.dk

Hos Bevco anbefaler vi at alkohol nydes ansvarligt og i små mængder. Er du under 18 år er du stadig velkommen til at købe sodavand og andre drikkevarer uden alkohol. Bemærk at det er ulovligt at købe stærk alkohol for personer under 18 år.