New Zealandsk Rødvin

New Zealand er blandt de mindste vinlande i verden, men gør sig til gengæld bemærket med store smagsoplevelser. Det er kvalitet over kvantitet, og man går meget sjældent galt i byen med newzealandsk rødvin. Det er et land, der indledningsvist har gjort sig bemærket på hvidvinsfronten, men i den grad også har cementeret sig med fantastisk Pinot Noir i løbet af de seneste årtier. 

2 varer
Sorter efter:
Corofin Settlement Vineyard East Slope Pinot Noir 2017 12,5% 75 cl.

Fra 260,00 kr.

50 stk. på lager

Corofin Churton Vineyard Clod Block Pinot Noir 2017 13% 75 cl.

Fra 260,00 kr.

38 stk. på lager

Rødvin fra New Zealand

Selvom New Zealand stadig er mest kendt for sine hvidvine lavet på Sauvignon Blanc, så kan landet bestemt også levere på rødvinsfronten. Langt størstedelen af New Zealands rødvin er lavet på Pinot Noir, der, i selskab med Sauvignon Blanc, udgør hele 60% af landets samlede vinproduktion. De resterende rødvinsdruer, der bl.a. tæller Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon er knapt så udbredte, men man kan nu sagtens støde på newzealandsk rødvin lavet på de druer alligevel.

New Zealands klima

Store dele af New Zealands klima er kendetegnet ved heftige udsving mellem dag- og aftentemperaturerne på baggrund af kolde og varme vinde fra henholdsvis Antarktis og Australien, imens de omkringliggende bjerge ligeledes påvirker klimaet og dermed skaber en bred vifte af forskellige vækstforhold for druerne på øen. Groft sagt kan man sige, at klimaet på nordøen generelt er varmere, hvilket resulterer i sødlige rødvine i stil med dem, man kender fra Middelhavsområdet og Californien, imens det køligere klima på sydøen danner grobund for rødvine, der læner sig mere op ad de europæiske a la Bordeaux og Bourgogne.

Tættere på europæisk rødvin end australsk

Stilmæssigt skiller rødvinen fra New Zealand en del ud fra de resterende rødvine fra Den Nye Verden. Langt størstedelen af rødvinen fra Den Nye Verden er nemlig karakteriseret ved en høj alkoholprocent, lav syre og en vis varme fra frugten, der læner sig mere op ad det tunge og sødmefyldte. Den newzealandske rødvin har da stadig den velbevarede smag af frugter, som man ser i langt størstedelen af Den Nye Verdens rødvin. Det relativt kølige klima gør dog, at druerne ligeledes tager en sprød og frisk karakter efter de europæiske med masser af syre og frugt.

Selvom det synes oplagt, så kan newzealandsk rødvin af samme grund ikke sættes i samme båd som rødvin fra Australien. Den store vekslen mellem dag- og nattetemperaturer gør nemlig, at druerne fra New Zealand får en karakter, der er langt mere lig den, man finder i de europæiske med masser af syre og frugt fremfor de søde og alkoholrige rødvine fra Australien.

De newzealandske rødvinsdruer  

Pinot Noir er som sagt den mest udbredte rødvinsdrue i New Zealand, men det er også den, som forandrer sig allermest ift. regionen, den er dyrket i. Fra Martinborough får man fantastiske vine i den kompakte ende af skalaen, imens man i Central Otago oftest finder lettere og mere aromatiske vine. Er man derimod til de mere frugtige rødvine, skal man til Marlborough, hvor Pinot Noiren har en rig og fyldig karakter med masser af mørke bær. Foruden Pinot Noir, laves en del newzealandsk rødvin også på en blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot. Disse druer er knapt så udbredte i New Zealand, men kan bestemt stadig komme til sin ret her, især på den varmere nordø. Rødvinene har ofte en meget aromatisk og fyldig krop ikke ulig den, man finder i mange europæiske vine, imens smagen derimod læner sig op ad den nye verden med masser af moden frugt.

New Zealands relativt kølige klima sørger for, at rødvinene ligger i den lettere og mere elegante ende af vinspektrummet. Samtidig med dette er den newzealandske vinproduktion generelt kendetegnet ved en ekstrem høj standard, så man er mere eller mindre altid garanteret en god rødvin, hvis den kommer fra New Zealand. 


Modtag unikke tilbud og nyheder på relevante produkter