Bevco A/S
Account
Cart0
Søg

Champagne

varer

CHAMPAGNE

Champagne må siges at være den største kategori inden for mousserende vin. Champagne er typisk forbundet med luksus og kvalitet og fås i flere forskellige størrelser; fra almindelig til magnumflasker, særligt fra Möet & Chandon. Moet Champagne produceres i den nordøstlige franske region. Moet Champagne fremstilles efter strenge regler, hvilket er med til at sikre varemærkernes kvalitet.

Champagnes historie

Almindelige vine kendte man allerede til inden middelalderen. Det var romerne, der i sin tid plantede de første vingårde i nordøstlige franske region under navnet Champagne. Romernes dyrkning i området var ikke helhjertet og skred meget langsomt frem i d. 5 århundrede.

Kejser Domitian støttede ikke idéen om vindyrkelse, men den efterfølgende Kejser under navnet Probus løftede reglen i mod dyrkelsen af vin, og der blev efterfølgende produceret lette, røde, lyse og frugtige vine, i modsætning til tunge italienske vine. Borgerne i Champagne var misundelige over den fremadstormende produktion af vin i Bordeaux. De havde en mission om at opnå samme status som deres regionale naboer.

Borgerne i Champagne stødte dog på problemer undervejs. Grundet deres nordlige beliggenhed var det ekstremt svært for dem at producere rødvin. Druerne kunne ikke modne, og kom ofte til at indeholde for meget syre og et lavt sukkerniveau. Champagne-regionens vine blev tyndere og mindre smagfuld end deres naboers vine, som de stadig have mål om at udkonkurrere.  Mange tror, Dom Pérignon opfandt champagne – det gjorde han faktisk ikke. Dog var han meget involveret i udviklingen af vin og champagne som vi kender i dag.

Dén champagne, vi kender i dag, blev faktisk opfundet ved en fejl. Trykket i flasken førte til navngivelsen ”Djævlens vin”, da flaskerne ofte eksploderede. På daværende tidspunkt blev bobler betragtet som produktionsfejl. Adolph Jaquesson opfandt i 1844 ”muselet” (ståltråd med låg) for at sørge for, korken ikke røg ud som følge af trykket.

Champagne, luksus og kendte mærker

Champagnemarkedet domineres i høj grad af store, velkendte brands med et stort marketingsapparat i ryggen og de fleste kender da også champagner som eksempelvis Moët & Chandon, Dom Perignon og Bollinger.   

Der er dog også mange mindre champagne producenter, der ikke har ligeså mange marketingkroner, men stadig producerer fremragende kvalitets champagne. Der er altså et stort og velassorteret udvalg af champagne på markedet til forskellig priser og i forskellige kvaliteter.

På Bevco.dk har vi både de helt store og kendte champagne mærker, og nogle mindre kendte, men meget lækre champagner af egen import.

Champagne på både røde- og hvide druer

Champagne er et varemærke, der efter lov er begrænset til at være en betegnelse for de mousserende vine, der produceres i Champagne distriktet i Frankrig. Udover de geografiske regulativer, er der også regler for hvilke druesorter, der må benyttes i produktionen. I Champagne må der nemlig kun bruges tre forskellige slags druer. Den hvide Chardonnay drue eller de røde Pinot Noir eller Pinot Meunier druer.

Røde druer, tænker du? Ja. Selvom de fleste champagner har en lys og klar farve kan de sagtens være fremstillet på røde druer. For at fremstille mousserende vin på røde druer, skal man skrælle druerne således at man ikke bruger drueskallen da det er heri farven sidder. En Champagne der derimod udelukkende er fremstillet på hvide Chardonnay druer, går under betegnelsen; Blanc de Blancs.

Fremstilling af champagne

Den traditionelle måde at fremstille champagne på kaldes Méthode Champenoise. Denne metode bestemmer at kun den første fermentering af vinen må ske på fade. Den anden fermentering skal ske i den lukkede flaske. Den sekundære fermentering foregår ved at man tilsætter vinen gær og sukker således at det kan udvikle smagen i minimum et halvt år.

Under champagnens gæringsproces, altså imens den fermenterer anden gang omrystes flasken kontinuerligt for at fordele smagsstoffer og strukturer i vinen. Ved omrystning sørger man derved for at gæren kommer i berøring med alt vinen i flasken, således at boblerne produceres.

Luksus Champagne

De dyreste og mest luksuriøse mærker indenfor Champagne kategorien klassificeres Grand Cru. Det er kun cirka 9% af alle de mousserende vine i distriktet, der får denne betegnelse, hvilket i sig selv gør det til et særligt kvalitetsstempel.

Variationer af champagne

En champagne vil typisk være lys og klar i farven – også selvom den er produceret på røde druer. En undtagelse gør sig dog gældende, nemlig ved Rosé udgaven. Her bruger man den grundvin, der produceres til rosévine. Typisk kan den fremstilling ske på to forskellige måder. Enten ved en blanding af hvid- og rødvin, eller ved udelukkende at bruge modne blå druer. Rosé champagne har typisk en smuk rosa farve og er særligt karakteriseret ved at være meget aromatisk i sin smag. Der er stor efterspørgsel på rosé typerne, så de er ofte noget dyrere end almindelige lyse champagner.

Champagne-brands

Moët & Chandon blev etableret i 1743 and Claude Moët og ejer i dag 1,190 hektarer vingårde og producerer 28,000,000 flasker. Moët & Chandon fusionerede med Hennesey Cognac og Louis Vuitton i hhv. 1971 og 1987, hvilket efterfølgende blev til et multinationalt konglomerat af luksusvarer med hovedkvarter i Paris. Dom Pérignon er et brand tilhørende Moët & Chandon, og er opkaldt efter den benediktine munk Dom Pierre Pérignon, som var en af drivkræfterne bag udviklingen af dét produkt, vi kender i dag.  

Hvornår drikker man champagne?

Champagne skal opbevares tørt og køligt, og skal helst serveres i et bestemt glas, hvor åbningen er smallere end det mest af glasset. Dette er væsentligt, da boblerne forsvinder hurtigere, hvis den ikke serveres i specielle champagneglas. Den karakteristiske smag forsvinder også, hvis den ikke serveres rigtigt.

Eksperter hævder, at champagne passer bedre til desserter, som et lettere og friskere alternativ til en sødere dessertvin. De samme eksperter råder en til at drikke denne klassiske mousserende vin med ”tilbehør”. Man kan nemt eksperimentere med citronskal eller mynte, som i den grad kan forstærke smagen.

Champagne er alt for lækker en mousserende vin til kun at blive drukket nytårsaften. Vi anbefaler derfor at du bruger den som en spændende velkomstdrink, til en god middag, eller bare som supplement til et godt glas vin. Mulighederne er mange og udvalget stort – også her på Bevco.dk. Du er naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til vores kundeservice, så vi sammen kan sikre os, at du får købt det helt rigtige til den bedste pris.

Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!