Sylvain Bailly Sancerre Blanc 2021 13% 75 cl.
100+ stk. på lager
Denne vin er lavet på druer fra husets 23 forskellige
parceller. Når høsten er overstået koldgæres de ud efter parceller eller jordbundsforhold ved
18 grader efterfulgt af 5 måneder på bærmen, inden vinen gennemgår en let
filtrering inden aftapning.
Klassisk og flot næse, hvor citronskal, grape og røget flint gør sig bemærket. Vinen er frisk og syredreven med flot mundfylde og imponerende længde.
Ideel madvin til grønne retter, frisk og skaldyr eller på egen hånd som aperitif.
Om Domaine Sylvan Bailly
Domaine Sylvan Bailly er et familiedrevent vinhus, hvis
rødder i Sancerre, der kan spores helt tilbage til 1700-tallet. Huset, som det
står i dag, slog for alvor igennem, da Sylvan overtog tøjlerne på Domaine Croi
Saint Ursin i 1950 og ændrede navnet til sit eget.
I dag har Sylvains søn Jacques overtaget styringen på domænet i selskab med hustruen, Maria-Hélène og datteren Sonia, som sluttede sig til som vinmager i 2007. De råder over 19 hektar vinmarker i og omkring landsbyen Bué, som er fordelt på 23 parceller med pæne besiddelser på anerkendte marker blandt andet Grand Chemarin, Le Château, Les Chasseignes og den famøse Chêne Marchand.
Cirka 60% af parcellerne ligger på kalkholdige jorde, hvor Sauvignon Blanc stortrives. I den sydlige del af området, finder man mere lerholdig jord, hvorfor Pinot Noir til rød og rosévin dyrkes her.
Alle druerne bliver håndplukket og vinificeret separat i deres respektive parceller. De hvide koldgæres ved 18 grader for at opnå en klassisk profil med 5 måneder på bærmen, inden de gennemgår en let filtrering før aftapning.
Domaine Sylvain Bailly er garant for en klassisk Sancere oplevelse med autentiske og levende vine af høj kvalitet.
Svovldioxid og Sulfitter