0,00 DKK priser inkl. moms
Filtrer produkter

Ouzo

Ouzo er grækernes svar på italienernes Sambuca. Den anisbaserede brændevin er nationaldrikken i Grækenland. På mange måder minder Ouzo om både Sambuca og Absinth, dog uden at indeholde malurt, som kendetegner absinth.

Ouzo

Historien om ouzo

Ouzo er en sjov og lidt udefinerbar størrelse – det samme er spiritussens historie. Der findes ikke kilder, der entydigt peger på en oprindelse eller et årstal for drikken, men mange mener dog, at Ouzo kan dateres helt tilbage til Antikkens Grækenland. Destillationsteknikken blev dog først kendt omkring 1200-tallet i Europa.

Moderne ouzoproduktion tog fart efter at Grækenland blev selvstændigt i 1800tallet, og man mener at det tidligste produktionssted for ouzo var på den græske ø Lesbos. Lesbos producerer stadig store mængder brændevin den dag i dag. Omkring 1930 begyndte man at producere ouzo på store kobberkedler, og dette anses i dag for den korrekte måde, at fremstille drikken på.

Ouzo nydes på samme måde som mange andre anis-drikke, altså som en aperitif. Ouzo er ofte krydret med krydderier som anis, mynte, mastiks, og koriander. Med en alkoholprocent på omkring 40%, er ouzo ikke en drik for sarte sjæle. Ouzo serveres normalvis som et rent shot, ifølge grækerne uden is. Man kan dog tilføre drikken vand, hvilket forvandler den ellers gennemsigtige alkohol til en mælkehvid drik.

Mange grækere ville formentlig rynke på næsen, hvis du blander andet end vand i din ouzo, men faktisk kan man sagtens bruge den spændende anisdrik i både drinks og cocktails.  

Find din favorit ouzo her på bevco.dk. Du er også velkommen til at kontakte vores personale, som altid sidder klar med gode tilbud, tips og spændende ideer til din næste ouzo køb.

Velkommen til Bevco

Er du privat- eller erhvervskunde?

Du bekræfter herved at være fyldt 18 år
er du ikke fyldt 18 år klik her