LEVERING INDEN JUL - BESTIL SENEST TORSDAG D. 20. DECEMBER KL. 14:00 - LÆS MERE

Luk
MenuMenu
  • Brug for hjælp? +45 71 99 22 00
Søg Søg
Filtrer produkter

Bourbon

Bourbon

Bourbon whisky er en type amerikansk whisky, og er en destilleret spiritus der aldres på fad, og primært produceres på korn. Navnet deriverer fra en royal europæisk familie med fransk afstamning, det er dog uvist hvor navnet whisky stammer fra. Der findes kandidater som blandt andet Bourbon County i Kentucky og Bourbon Street i New Orleans, som begge er navngivet efter Bourbon-familien. Bourbon er blevet destilleret siden 1800-tallet, og navnet Bourbon for whisky blev angiveligt opfundet i 1820, og navnet Bourbon blev fra 1870 i Kentucky brugt regelmæssigt i stedet for whisky. I modsætning til en masse andre typer spiritus, må Bourbon, ifølge lov, gerne produceres i alle amerikanske stater, dog associeres denne verdenskendte spiritus mest med sydstaterne og Kentucky især. I USA alene blev der i 2014 solgt bourbon for ca. 2,7 mia dollars, og udgjorde ⅔ af de 1,6 mia. dollars af destilleret spiritus som USA eksporterede.

Bourbons historie

Kunsten af destillation blev højst sandsynligt introduceret til Kentucky i slutningen af det 18. århundrede af britiske og nordeuropæiske bosættere der begyndte at dyrke området. Oprindelsen af Bourbon, som en bestemt type whisky, er ikke særlig veldokumenteret den dag i dag. Opfindelsen af Bourbon attribueres en baptist ved navn Elijah Craig, og han benævnes som værende manden der opfandt aldringsprocessen ved brug af egefade - en proces der giver bourbon sin rødlige farve og karakteristiske smag. En lokal gårdejer ved navn Jacob Spears hævdes af andre som værende den første der navngav sit produkt Bourbon Whisky; Spears’ hjem og lager findes stadigvæk i dag.

Selvom Craigs historie er kendt af flest, er den ikke særlig troværdig, da der ikke findes nok beviser på produktion i forhold til Spears’ historie; en lokal favorit som er kendt i Kentucky og de mere sydlige stater.

Alle typer korn kan bruges til at fremstille bourbon whisky, og aldring af spiritus og forkulning af tønder for et mere smagfuldt produkt var blevet brugt i flere århundreder forinden i diverse dele af Europa. Selve navnet bourbon stammer ifølge en amerikansk historiker ved navn Michael Veach fra Bourbon Street i New Orleans; en stor port hvor en masse Kentucky whisky blev solgt som et billigere alternativ til cognac.    

Fremstilling af bourbon

Ifølge lov skal bourbon indeholde minimum 51% korn. Kornet males og blandes med vand, og der bruges sædvanligvis mos fra en tidligere destillation for at sikre den rette konsistens. Dette fører i sidste ende til en “Sour Mash” der bruges i det endelige produkt, og til sidst tilføjes gæren og mosen fermenteres. Væsken destilleres oftest mellem 65% og 80% alkohol ved brug af enten et traditionelt destillationsapparat eller et nyere, mere effektivt apparat. En bourbon skal dog ikke aldres alt for længe, da det kan begynde at smage af træ og blive bitter. Efter modningen fjernes væsken fra tønden, for derefter at blive destilleret og fortyndet med vand grundet den høje alkoholprocent.

Bourbons lovmæssige definitioner varierer afhængig af nation, men de fleste handelsaftaler kræver, at selve navnet udelukkende må bruges til produkter fremstillet i USA. Amerikanske regler gældende for markedsføring af bourbon er kun aktuelle for produkter fremstillet til forbrug i USA; de gælder altså ikke for destilleret spiritus produceret til eksport.

Hvordan drikkes bourbon?

Der er ikke én bestemt måde at drikke bourbon på - det kan enten være for sig, fortyndet med vand, over is, i enkle drinks, eller cocktails som eksempelvis Manhattan, Old Fashioned eller Whisky Sour.  

Populære bourbon-brands

På bevco.dk finder du alle typer spiritus og tilhørende brands fra alle verdensdele. Ligesom de øvrige type spiritus, er der en masse forskellige bourbon-brands man kan eksperimentere med. Vi har de velkendte brands som Jim Beam, Four Roses og Jack Daniels, som ligger i den prisvenlige ende af sortimentet, men også mere eksklusive brands som man ikke nødvendigvis finder i det nærmeste supermarked. Nedenfor kan du læse om de forskellige bourbon-brands vi tilbyder.     

Buffalo Trace er verdens mest prisvindende bourbon-brand stammende fra Kentucky. Det blev opfundet i 1792, og deres destilleri har i over 200 år været dedikeret til at producere den fineste bourbon. Buffalo Trace familien har trodset oversvømmelser, ildebrande, orkaner og sågar alkoholforbuddet i USA, men er aldrig gået på kompromis med deres bourbon af højeste kvalitet. Med en tidløs dedikation til at opretholde deres stolte historie samt stærke fremtidsvisioner, har dette bourbon-brand været med til at forme spiritusindustrien i USA.     

Baker's Bourbon ligger i den dyrere ende af vores sortiment, men den produceres i mindre mængder end almindelig bourbon, således at de karakteristiske aromaer fremhæves og giver en mere raffineret smagsoplevelse. Du vil opleve aromaer af vanilje og karamel, og smagen af ristede nødder, frugt, vanilje, samt en silkeagtig tekstur. Smagsoplevelsen af denne bourbon har en glat og sød afrunding.     

Basil Hayden's er en femstjernet bourbon whisky opfundet af en destillatør af samme navn. I slutningen af det 18. århundrede forlod Basil Hayden sit hjem i Maryland og drog mod Kentucky med sin familie og gode ry. Det er den mindst kraftige bourbon i Jim Beam familien, og aldres til perfektion og frigiver aromaer af krydderier, te og pebermynte. Den er krydret og let, og smagen afsluttes tørt og rent.     

Eagle Rare blev introduceret i 1975 i Frankfort, Kentucky, og aldres i enten 10 eller 17 år afhængig af type, og indeholder 45% alkohol. Eagle Rare 10 Year vandt 6 priser i 2016 til diverse bourbon, whisky- og spirituskonkurrencer.    

Jefferson's bourbon er et brand etableret i Louisville, Kentucky i 1997. Dette brand har nogle helt specielle fremstillingsmetoder, hvor deres bourbon aldres til havs, hvor bølgekraft har en effekt på produktets udvikling.Trey og Chet Zoeller opfandt dette bourbon-brand for blandt at videreføre deres slægtninges alkoholproduktion helt tilbage i slutningen af 1700-tallet.   

Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer med alkohol hos bevco.dk