Lagermedarbejder (25-30 timer/uge – med mulighed for fuldtid på sigt) 

Har du et par hurtige hænder og et skarpt hoved, der brænder efter at sikre et godt vareflow og at vores kunder får korrekte leveringer til tiden? Så er vi hos Bevco i den herlige situation, at vi har akut brug for din hjælp på lageret!
Bevco er en veletableret, men stadig fremadstormende, dansk distributør af primært drikkevarer såsom vin, øl, spiritus og sodavand, men også isenkram, emballage, rengøringsmidler mm. Vi har været i gang siden 2012, og har vækstet kontinuerligt siden da. Vi sælger til alt og alle, og vores kunder består både af barer, restauranter, advokatkontorer, fredagsbarer, festivaler – og helt almindelige slutbrugere som dig selv og dine forældre. Vi er på jagt efter endnu en lagermedarbejder, der kan hjælpe med at håndtere det stadigt stigende vareflow på lageret.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
  • Modtagelse af varer
  • Pakkeri af småordrer til privatkunder
  • Pakkeri af større ordrer til erhvervskunder (pallegods)
  • Oprydning på lageret samt forskellige ad hoc-opgaver
Du kommer til at indgå i et velfungerende team med 3 andre fuldtidsansatte lagermedarbejdere og en god håndfuld studiemedhjælpere.
I første omgang vil der være tale om en deltidsstilling på 25-30 timer/uge, der afvikles mandag til torsdag – men på sigt vil du, hvis du ønsker det, kunne komme op på fuld tid.

Vi forventer at du:
  • Har truckcertifikat
  • Er over 18 år
  • Er sund, rask og mødestabil – og gerne vil indgå i et ansvarsbevidst team
  • Er effektiv og gerne vil have noget fra hånden
  • Har basale IT-færdigheder, så du kan lære at bruge vores lagerstyrings-system
Hvis du har erfaring fra en lignende stilling, vil det være et stort plus – men det er ikke et krav.

Til gengæld tilbyder vi:
  • En konkurrencedygtig løn
  • Frokostordning
  • Et ungt og socialt team af kollegaer, hvor både arbejdsmoral og humør er helt i top
  • Gratis drikkevarer i arbejdstiden, og rigtig gode priser, hvis du vil købe noget med hjem
Synes du det lyder som om der er et match mellem os og dig? Så skynd dig at sende din ansøgning til [email protected]

Har du spørgsmål til stillingen, må du meget gerne kontakte Frederik Johansen, Warehouse Manager, på [email protected]

Vi ansætter hurtigst muligt, når vi har fundet den rette kandidat, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted: Blomstervej 60, 8381 Tilst