Kundeservicemedarbejder med flair for salg (Fuldtid) 

Vi er en online drikkevaregrossist i rivende udvikling, og nu søger vi nye kollegaer til vores kundecenter. Du vil som vores nye kundeservicekonsulent indgå i et ungt og dynamisk kundeserviceteam, hvor dagligdagen er præget af et højt tempo og godt humør.
Kan du tage ejerskab for vores kundeoplevelse ved at yde excellent kundeservice på tlf. og mail, så er det dig, vi leder efter.

LIDT OM DIG:

  • Du er løsningsorienteret og kompromisløs i din tilgang til alle arbejdsopgaver
  • Har ja-hatten på i din håndtering af dagens mange opgaver
  • Du er imødekommende og er god til at aflæse kundens behov
  • Er proaktiv og opsøgende i den gode relation både til kunder og leverandører
  • Kan holde mange bolde i luften og har en pligtopfyldende tilgang til jobbet
  • Er god til eller har flair for IT-værktøjer

LIDT OM JOBBET:
  • Servicere og hjælpe vores kunder med at finde de rigtige varer og sikre, at salget bliver gennemført
  • Proaktiv opfølgning på gennemførte ordrer og kundeoplevelser
  • Lead generering til vores salgsteam
  • Håndtering af returvarer og andet forefaldende arbejde
  • Ajourføring af kundeinformationer til vores salgsafdeling
  • Administrative opgaver for salgs- og indkøbsafdelingen
VI TILBYDER:
  • Et spændende job, hvor hvert eneste opkald byder på helt nye udfordringer og muligheder
  • Løbende sparring og input til udvikling
  • Ambitiøse og dygtige kollegaer, der er fagligt stærke indenfor deres felter og alle bidrager til en positiv arbejdskultur
  • Et godt arbejdsmiljø med fri omgangstone og jævnlige personalearrangementer
OM BEVCO:
Siden 2012 har vi gjort det praktisk, lækkert og nemt at købe drikkevarer online, med levering i hele Danmark. Vi sælger til alt og alle, og vores kunder består både af barer, restauranter, kontorer, festivaler – og helt almindelige slutbrugere som dig selv og dine forældre.
Vores dedikerede team på mere end 20 medarbejdere arbejder hver dag for at gøre vores kunders drikkevareindkøb, bedre, billigere og nemmere. Vores mission er at være kundernes totalleverandør af drikkevarer og tilbehør – så de kun behøver købe deres varer ét sted.

DET PRAKTISKE:
Arbejdet udføres fra vores kontor på Blomstervej 60 i Tilst.
Åbningstider i vores kundecenter: 09:00 - 16:00 (Mandag - Fredag)
1 ledig stilling, 37 timer/uge
Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Køhler på mail: tbk@bevco.dk
Ansøgninger sendes til job@bevco.dk og behandles løbende. Stillingen besættes, når rette kandidat er fundet, så send din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.