Bevco A/S
Søg
Account
Cart
 
Image link




1.
Rosévin er den første type vin der blev lavet. Den blev opfundet omkring år 7000 f.kr. og rødvin og hvidvin fulgte først nogle tusind år senere.

2. Rosévinens popularitet er steget betydeligt i de seneste 20 år og tegner sig nu for 23% af det globale vinforbrug. Det betyder, at mere end hver tiende flaske vin, der indtages på verdensplan, er rosévin.

3. Rosévin er fremstillet af rødvinsdruer og får sin farve fra kontakt med drue skindet under produktionen. Jo længere saften er i kontakt med skindet, desto mørkere bliver vinen. Farven er dog ikke altid en indikator for kvaliteten, som nogen tror.

4. Rosévin kan ikke lagres på samme måde som rødvine og nogle hvidvine. Den skal drikkes ung, helst inden for et par år fra vintage-årgangen.

5. Rosévin er generelt billigere end rødvin, men det betyder ikke, at den er mindre værd. Produktionen er billigere, fordi processen er kortere, og vinen ikke er lagret i vintønder. Du kan derfor få rigtig god kvalitet for pengene, hvis du giver det samme for en flaske rosé som for en rødvin.

6. Rosévin er ofte forbundet med at blive drukket som aperitif inden maden, men den er også en glimrende og alsidig madvin, der passer til alt fra fisk og vegetarretter til grillet kød.

7. Rosévin kan laves af en lang række forskellige rødvinsdruer, inklusiv Grenache, Sangiovese, Syrah, Cinsault og Pinot Noir. I Europa er mange rosévine en blanding af flere druesorter, mens det i Californien er mere almindeligt at lave rosévin baseret på én drue. Generelt er det druesorten der har størst indflydelse på om vinen bliver sød eller tør, men som tommelfingerregel er europæiske rosévine typisk tørre, imens rosé fra den nye verden er mere frugtpræget og sødere.

8. Frankrig er verdens største producent af rosévin, og 34% af den globale produktion kommer fra Frankrig. Frankrig har også det største indtag af rosévin i verden, med et årligt forbrug på 15 liter pr. person, hvilket svarer til 35% af det globale indtag. De drikker med andre ord størstedelen af deres egen produktion, og hver tredje flaske vin solgt i Frankrig er rosé.

9. Spanien er den næststørste producent af rosévin med 23% af den globale produktion. I løbet af de seneste 10 år er indtaget af rosévin i Spanien dog faldet, og de er derfor en af de største eksportører af rosévin.

10. Provence i Frankrig er den mest berømte vinregion indenfor rosévin, ikke bare fordi vinen fra disse regioner er af god kvalitet, men også fordi regionen står for 70% af Frankrigs samlede produktion af rosé.




Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!