0,00 DKK inkl. moms
Vis menupunkter

Historie


Et godt venskab

Vi skal tilbage til 2001 hvor stifterne af Bevco, Michael Svejstrup Olesen og Casper Lindbjerg Nielsen bliver klassekammerater på Grindsted Gymnasium. Her opstår et godt solidt venskab som den dag i dag stadig er en af grundstenene i Bevco. I mellemtiden skulle der gå lidt tid efter gymnasiet før de 2 venner fik etableret en forretning.

For Michael´s vedkommende blev enden på Gymnasiet for alvor starten på en selvstændig karriere, først i mediebranchen og sidenhen drikkevarer. De første skridt blev taget i en stilling som Eventmanager hos CULT A/S frem til midten af 2008 hvorpå den selvstændige karriere endnu engang skulle udfordres.

En god idé
Tilbage i 2008 var det ikke normalt at købe drikkevarer på internettet og i det hele taget fik man ikke leveret drikkevarer til døren. Alligevel stifter Michael virksomheden Letsdrink.dk som et franchisekæde i 25 danske byer, med online bestilling og her og nu levering af drikkevarer fredag og lørdag aften. Servicen blev hurtigt et hit hos de lidt mere velhavende forbrugere, men måtte desværre se sig slået af finanskrise og mangel på kapital til udvikling af forretningen. I erkendelsens lys omstruktureres Letsdrink.dk til en decideret webshop med salg af drikkevarer i et dropshipping samarbejde med Metro Cash & Carry i Aarhus.

En masse udfordringer
Endelig kommer der skub i forretningen og Michael og Casper´s venskab bliver sat på prøve rent professionelt. På grund af en knæskade må Casper opgive drømmen om en karriere som politibetjent og de to venner bliver enige om at arbejde sammen i Letsdrink.dk. Forretningen udvikler sig positivt men på grund af modstridende interesser hos Metro Cash & Carry bliver Letsdrink.dk tvunget ud i en konkurs alt imens forretningen lige netop havde præsteret sit første overskud.

Trods modgangen formår Michael og Casper at holde hovedet oven vande og over sommeren 2012 etableres Bevco ApS i de nuværende 900 m2 store lokaler på Norddigesvej i Risskov. Med en solid forretningsplan, et godt banksamarbejde og en god portion dyrkøbt erfaring starter forretningen ud med en halvfærdig hjemmeside og et velvilligt leverandørsamarbejde hos INCO, Carlsberg og Royal Unibrew.

En succeshistorie
Siden sommeren 2012 er der løbet meget vand i åen og Bevco ApS er nu en selvstændig spiller på drikkevaremarkedet med direkte indkøb hos 95% af producenterne for optimale handelsforhold og det rette grundlag til at kunne servicere kunderne i hele Danmark.

I januar 2015 blev faktura nummer 10.000 udskrevet og virksomheden rundede en omsætning på 30 mio kr. indenfor sine første 2,5 år. Forretningen har aldrig stået stærkere og de kommende år vil blive brugt på at servicere vores kunder efter bedste evne, med et ønske om at blive bedre for hver dag der går. Sådan sikres kundernes tilfredshed, et godt arbejdsmiljø og gode venskaber i branchen.

Velkommen til Bevco

Er du privat- eller erhvervskunde?

Du bekræfter herved at være fyldt 18 år
er du ikke fyldt 18 år klik her