Domaine Oudin Chablis 2021 13% 75 cl.

100+ stk. på lager

Opnå mængderabat
Beskrivelse

Denne vin er en blanding af alle Domaine Oudins parceller. Druerne er gæret i ståltank efterfulgt af et ophold på bærmen, som giver vinen mundfylde og kompleksitet. Næsen er domineret af citrus, grøn æble, kalk og hvide blomster. I munden har vinen en flot rank nerve med en frisk og mineralsk finish, som er typisk for Chablis.

Om Domaine Oudin
Søstrene Nathalie & Isabelle er drivkraften bag Domaine Oudin. Stedet ligger i Chichée ved Serein floden sydøst fra Chablis. Nathalie startede på domænet, efter hun have afsluttet sine studier i både biologi og økologi samt været på flere rejser og arbejdsophold i Bourgogne, Australien og Bordeaux. Med disse erfaringer i bagagen, følte Nathalie sig klar til at tage over på domænet. Isabelle sluttede sig til senere og bruger i dag sin tid i både vinmarkerne og på kontoret.

Domaine Oudin praktiserer en blanding af økologi og biodynamiske principper i markerne, som hun lærte af sin far. Hun har dog nedtonet brugen af kobber og udfaset pesticider fra hun overtog. Søstrene nyder nu resultatet af sunde vinstokke.

I kælderen lader de årgangen diktere processen. Alle vinene er gæret i ståltank, hvor de efterfølgende ligger på bærmen. Enkelte gamle fade indgår i processen, men det er yderst afdæmpet.

I dag råder de over små 10 hektar vinmarker, og producerer 4 forskellige vine: Chablis, som er en blanding af 15 forskellige parceller, Les Serres, som er en mindre mark og udmærker sig med sin ranke og mineralske kvalitet, samt deres 2 premier Cru, Vaugiraut og Vaucoupins.

Resultatet er arketypisk; Chablis i den traditionelle ranke og mineralske stil i en imponerende kvalitet.

Varenummer
55074
Alkohol
13%
Drue
Chardonnay
Emballage
Glasflaske
Kategori
Land
Frankrig
Mærke
Proptype
Kork
Region
Bourgogne
Serveringsforslag
Fisk , Fjerkræ , Skaldyr
Størrelse
75 cl.
Årgang
2021
Allergener

Svovldioxid og Sulfitter

Modtag unikke tilbud og nyheder på relevante produkter