Beskrivelse
Campari er en aromatiseret italiensk likør, som ofte betegnes som en aperitif - italienerne selv kalder det for en amaro. Den er en af verdens mest ikoniske bitterlikører, selvom vi også vil betegne den som en ”acquired taste”, der lige kræver lidt tilvænning. Når den tilvænning først er opnået, er der til gengæld ingenting, der kan erstatte smagen af Campari!
Den har en meget kraftig mørkerød farve, der skinner igennem uanset hvad den blandes med. Den tilføres urter og frugter som blandt andet Chinotto og Cascarilla ; Chinotto en citrusfrugt der minder om myrte. Cascarilla er en busk hvor barken bruges til at tilføre smag, som foruden Campari også bruges i tonicvand og kan benyttes til at bekæmpe feber. Smagen er bittersød med stor vægt på bitter. Smagnuancerne er urtede, mens bitterheden hælder over mod grape- og appelsinskal. Typisk blandes Campari med andre ting, og den er den essentielle ingrediens i nogle af tidens største cocktails som Negroni, Americano og Campari Spritz.Læs mindre