Veuve Clicquot Champagne

Se vores store udvalg af Veuve Clicquot Champagne, hvor du kan vælge mellem 12 forskellige varer til priser fra 229,00 DKK. Køb online med hurtig dag-til-dag levering af alle vores lagervarer.
Filtrer produkter
Gaveæske
Veuve Clicquot Champagne

Veuve Clicquot er et fransk champagnehus baseret i Reims, beliggende i det nordlige Frankrig. Firmaet blev grundlagt i 1772 af Philippe Clicquot og er en af verdens ubestridt største champagneproducenter, som blandt andet skyldes, at huset opfandt vintage champagne i 1810 og var det første champagnehus til at fremstille rosévin i 1818 ved at blande almindelig rødvin med hvid champagnevin. Idéen og fremstillingsmetoderne forbundet med rosévin, som blev opfundet af Veuve Clicquot, bruges i dag af langt de fleste champagnehuse.  Firmaet blev i 1986 opkøbt af LVMH Moët Hennessey - Louis Vuitton SE. 

  • Ikon i champagne-industrien
  • Et af verdens ældste champagne-brands
  • Stort produktsortiment

Veuve Clicquot er indbegrebet af tilgængelig luksus, og sælges i vinkataloger og almindelige spiritusbutikker og nævnes i alt fra James Bond bøger til Downton Abbey. Dens umiskendelige gule etiket har uden tvivl gjort Veuve Clicquot til en af verdens mest ikoniske champagnebrands, og ikke mindst fordi, champagne-industrien ikke havde nået samme højder, havde det ikke været for Vueve Clicquot, som oversættes til “Enke Clicquot” efter Barbe-Nicole Ponsardin, som overtog champagnehuset efter hendes mand, Francois Clicquot døde 7 år efter de blev gift. Madame Cliqcuot var kendt for at være viljestærk og innovativ i sin tankegang, og var, efter sin mands død, hovedgrunden til, at champagnehuset tog så hastige skridt mod toppen af industrien.

Sammen med kældermesteren opfandt Madame Clicquot en “riddling rack”, som tillod en langt mere effektiv måde at fjerne grums i flasken på, der gav hendes firma en kæmpe fordel over for de konkurrerende champagnehuse. Rusland var kæmpe importører af Veuve Clicquot, og der gik ikke lang tid før resten af Europa fulgte trop. De gik fra at sælge 43.000 flasker i 1816 til 280.000 flasker i 1821, og havde for alvor etableret sig som den foretrukne drik blandt de royale og overklassen. Madame Clicquots eftermæle levede videre efter hendes død i 1866, hvor de lang tid forinden var begyndt at eksportere deres champagne til Storbritannien, USA og Asien. I 1911 slog de rekorden og solgte 2.000.000 flasker, hvilket overgik alle øvrige champagnehuse.            

Under Napoleonskrigene arbejdede Madame Clicquot utrætteligt for at etablere hendes champagne blandt Europas royale familier, især i Det Russiske Kejserrige. Hun spillede en afgørende rolle i at etablere champagne som den foretrukne drik hos overklassen i Europa. I 2010 opdagede dykkere et 170 år gammelt skibsvrag tæt på Finland, som indeholdt 168 flasker champagne, heriblandt 46 flasker Veuve Clicquot. Temperaturen i Det Baltiske Hav havde i små to århundreder været optimal for konserveringen af champagne. Finland og private aktionærer tilegnede sig de fleste af flaskerne, men der var nogle enkelte der blev åbnet til smagning og analysering. Det viste sig at være en enormt sød champagne, og eksperter forklarer det med, at skibet var på vej til Rusland - russerne var ifølge historikere kendte for at have søde tænder, hvorfor det siges, at Veuve Clicquot havde tilpasset netop denne leverance til Russernes smag.  



MenuMenu
  • Brug for hjælp? +45 71 99 22 00
Søg Søg
Er du over 18 år?