Bevco A/S
Account
Cart0
Søg

Redemption Whiskey

Redemption Whiskeys mission er at genskabe den “hype” der var omkring rye whiskey for flere årtier og sågar århundreder tilbage. I takt med udviklingen af eksotiske innovative cocktails, vil nutidens bartendere bringe rye whiskey frem i lyset og gøre den til hovedingrediensen i en masse nye cocktails grundet dens dristige, krydret smag. Redemption Whiskey, som blev etableret i 2010, har i den grad formået at fremstille en klassisk rye whisky. Trods brandets forholdsvis korte historie, bruger de naturligvis de helt traditionelle fremstillingsmetoder for at skabe rye whiskeys genkendelige, karakteristiske smag, som enhver whiskey-entusiast hurtigt kan tyde. 

  • Klassisk amerikansk rye og bourbon whiskey
  • Modnes på amerikanske egetræsfade
  • Velegnet til cocktails
  • Adskillige guldmedaljer til spiritiskonkurrencer

I 1700- og 1800-tallet var rye whiskey ved sit højeste. Det var en helt ny type spiritus som verden ikke før havde set, og den tog hurtigt markedet med storm - især i de amerikanske sydstater. Rye betyder rug, og rug var der masser af i USA på daværende tidspunkt. Redemption Whiskey produceres på et destilleri i Indiana der daterer næsten 200 år tilbage. Under alkoholforbuddet i USA i starten af 1900-tallet gik rye whiskey, som meget andet spiritus, under radaren. Umiddelbart efter at alkoholforbuddet ophørte, begyndte forbrugere at få øjnene op på rye whiskey igen.

Skabt til cocktails

I 2015 blev Redemption Whiskey opkøbt af Deutsch Family Wine & Spirits, som så et kæmpe potentiale i brandet. Det var et whiskey-brand der for alvor kunne øge distributørens og brandets placering på whiskey markedet. Deutsch Family WIne & Spirits kunne med sine enorme ressourcer nå ud til et kæmpe marked, og produktionsholdet bag Redemption Whiskey kunne øge fremstillingen af deres eksklusive whiskey, som lynhurtigt fik anerkendelse for sin høje kvalitet. Skaberne bag Redemption Whiskey udtaler, at de er fascinerede af verdens fremadstormende cocktail-sortiment, og at de ville udvikle en whiskey, som kunne bruges i enhver cocktail hvis hovedingrediens var whiskey. 

En unik amerikansk identitet 

Deutsch Family Wine & Spirits’ mål med Redemption Whiskey var at udvikle brandets visuelle udtryk og aura uden at justere ved selve indholdet. De vidste godt, hvordan man solgte produkter, for det kan godt være, ens produkt smager godt, men uden de nødvendige ressourcer er det svært for folk rent faktisk at blive bekendt med det. Efter at have lyttet til eksperter, bartendere og forbrugere, blev Redemption Whiskeys look ændret for bedre at reflektere brandets unikke amerikanske identitet. Hver flaske har sit eget “batch” nummer, der indikerer hvilken særlige proces, denne rye whiskey gennemgår, samt den detaljeorientering, brandet har. 

95% rugkorn

Redemption Whiskey kendetegnes ved sin omhyggelige fremstillingsproces, som indebærer et højt indhold af alkohol og amerikansk rug af allerhøjeste kvalitet. For at sætte fremstillingsprocessen i perspektiv, så skal alt whiskey, der vil klassificeres som rye whiskey, mindst indeholde 51% rug. Redemption Whiskey bruger 95% rug. Det er altså blandingen af korn, der bruges til at fremstille Redemption Whiskey, der indeholder hele 95% rug, som giver denne rye whiskey sin helt exceptionelle smag. Redemption Whiskey modnes i røgede amerikanske egetræsfade.

Adskillige guldmedaljer

Endegyldigt kan med sikkerhed sige, at Redemption Whiskey, i samarbejde med Deutsch Family Wine & Spirits, har på få år fanget essensen af klassisk rye whiskey og kraftigt appelleret til bartendere og cocktail-eksperter verden over. Redemption Whiskeys uovertrufne kvalitet er ikke gået ubemærket hen blandt spirituseksperter, der har tildelt brandets produkter en lang række medaljer, som KUN har været guld! Ved Los Angeles International Spirits Competition vandt deres flagskibsprodukt, Redemption Rye Whiskey guld. Samme år vandt deres nytilkomne bourbon ligeledes guld ved samme konkurrence. 

En blanding af ung og gammel

Redemption Bourbon Whiskey har et højt indhold af kvalitetskorn, hvilket giver denne klassiske amerikanske bourbon en karakteristisk sød smag, hvor træet giver noter af vanilje, butterscotch og karamel. Den rug, der bruges, tilføjer lette krydrede noter koblet med toner af citrus i form af appelsinskal. Med sit alkoholindhold på 42% får du en blødere smagsoplevelse. Nyd den over is eller i en klassisk cocktail. 

Redemption Rye Whiskeys kornindhold består af hele 95% rug og blot 5% byg, som modnes i moderne amerikanske egetræsfade i omkring 2,5 år. Den tilsmages lette florale og citrusnoter, mynte og stjerneanis og bagekrydderier (kanel, allehånde og kryddernellike). Redemption Rye Whiskey er en blanding af yngre og ældre typer whiskey som forstærker smagen og fremmer den unikke aroma som karakteriserer det korn, som denne whiskey består af. Den indeholder 46% alkohol, men bibeholder sin krydrede kompleksitet og sin enormt glatte smag. Den er ideel til at nyde rent, over is eller i en række cocktails som Manhattan, Sazerac eller Boulevardier. 

Læs mere...
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!