Lombardi Champagne
Et ungt og ambitiøst Champagne hus beliggende i Côtes des Bars. Projektet blev i sin tid startet af Laurent Tendil og Stéphane Lombardi, 2 barndomsvenner der altid har haft en stor passion for vin og især for Champagne. I 2006 valgte de sammen at opsige deres jobs, for at jagte drømmen om at lave vin i byen Champagne, en drøm der senere blev til virkelighed imod alle odds.
I 2007 lejede de sig ind hos en lokal vinbonde, hvor de påbegyndte arbejdet på 3 mindre parceller med ældre Pinot Noir og Chardonnay stokke. Dette lagde stilen som fremadrettet har haft fokus på de 2 klassiske druer, som de blender sammen i deres Cuveé Axiome. Husets Blanc de Blancs og Blanc de Noir skinner især igennem.
Deres første årgang blev lanceret i 2011 og siden er portfolioen blevet langsomt udbygget til 6 forskellige flaskninger. Stilen i deres vine kan bedst beskrives som klassisk med fin dybde, cremet mundfylde og generøs frugt.
Vinene har efterhånden fået en seriøs følgeskare og bliver serveret på glas, på flere af Frankrigs 2 og 3 stjernede Michelin restauranter. Derudover har alle vinene scoret over 90 points i Wine Spectator med hele 94 point til deres Rosé de Saignee.