Franziskaner
Franziskaner Weissbier er en naturlig og frisk hvedeøl fra Bayern, der blandt andet kommer i en lys og en mørk weissbier. Franziskaner Weissbier er en typisk sydtysk hvedeøl brygget på 2/3 hvedemalt og 1/3 bygmalt. Øllet er overgæret og gennemgår efterfølgende en koldlagring. Franziskaner Hefe-Weissbier udvikler en kraftig kalkhvid perlende skumkrone, der ligge sig som et smukt og afsluttende låg over selve øllen, som har en uklar appelsinorange farve i den lyse Franziskaner og en rødlig varm karamelfarve i den mørke Franziskaner. Begge weissbier varianter dufter friskt og en anelse syrligt med en tydelig frugtagtig karakter, der minder om banan og nelliker.
Franziskaner Hefe-Weissbier har en frisk frugtig syrlig smag med toner af nelliker og banan. Øllet har ingen bitterhed, men humlearomaen understøtter øllets smagsmæssige kompleksitet, således at det opleves læskende med en tør afrundethed. Franziskaner Dunkel har derimod en mere dyb og sødmefuld smagssammensætning og duftnoter af særligt svesker og rosiner.