Acediano Naluar Ribera Del Duero 2019 14,5% 75 cl.
59 stk. på lager
Druerne til Naluar stammer fra en yngre parcel vinstokke med 35 år på bagen plantet i kalket jord ca. 800 meter over havets overflade. Druerne håndplukkes i 5 kilo kasser i de kølige morgentimer, og presses nænsomt i store cementkar, hvor de gennemgår en naturlig gæring. Vinen tilbringer derefter minimum 2 år på brugte egetræsfade, inden den bliver flasket.
Næsen er domineret af aromaer fra røde og sorte kirsebær, sort te og violer. I munden er vinen spændstig med tunge, finmaskede tanniner, og en flot balance mellem syre og frugtsødme. En spændende og vellavet vin i crianza stilen, der leverer på alle parametre.
Om Bodegas Naluar & Acediano
Bodegas Naluar & Acediano er et enormt spændende projekt som blev startet i 2011 af Raul Tamoya og Rafael Garcia i udkanten af Nava de Roa, Spanien. De råder over 5 hektar højt beliggende vinmarker, der er tilplantet med den lokale klon af Tempranillo, Tinto Fino og et par rækker af den hvide Albillo Mayor. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45 år og er derfor lavtydende, men producerer druer med utrolig høj intensitet. Vineriet praktiserer økologi i vinmarkerne, hvor alle processer udføres ved håndkraft. Stilen kan bedst beskrives som traditionel med en ren og klokkeklar frugtprofil, finmaskede tanniner og flot balance.
En fremtidens stjerne for den populære region.
Svovldioxid og Sulfitter