RETURNERING

Ordre skal sendes retur til BEVCO A/S uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter meddelelse om fortrydelse af et køb. Kunden afholder de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Kunden bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Det er ikke muligt at returnere bestllingsvarer uden forudgående aftale med BEVCO A/S. Visse varer/ordrer kan i kraft af deres størrelse ikke returneres med normal pakkepost. Dette gælder for fx større partier af varer med en totalvægt over 20 kg. Udgifterne for returnering af disse produkter forventes at beløbe sig til kr. 440,00 inkl. moms pr. 1/1 palle. Ønsker Kunden assistance til booking af afhentning for egen regning bedes BEVCO A/S kontaktes på tlf. 71992200. Ved afhentning skal returvarer pakkes som ved levering. Pakker skal således pakkes ind i papemballagen brugt ved levering, og pallegods på godkendte EUR paller filmet med strækfilm for sikring af godset under returtransport.
Bemærk at det ikke er muligt at returnere bestillingsvarer, da de bliver bestilt specifikt hjem til ordren. Det er heller ikke muligt at returnere datovarer (varer mærket med MHT xx.xx.xxxx i varenavnet). Såfremt datovarer kommer retur, vil varen ikke blive krediteret.
BEVCO A/S beregner 7% i ekspeditionsgebyr af det samlede beløb på de returnerede varer inkl pant. Ved returnering af mere end 50% vil ekspeditionsgebyret være 10% af det samlede beløb på de returnerede varer inkl pant. Såfremt der indgåes aftale om returnering af varer ud over den normale 14 dages frist, kræves det at varen ikke er datofølsom og i alle tilfælde at varen ikke er ældre end 6 måneder og forsat føres i sortiment i samme form og med samme udstyr.


VARENS STAND VED RETURNERING

Kunden hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Dermed er det tilladt at prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt. I dette tilfælde ved fortrydelse af købet tilbagebetales kun en del eller intet af købsbeløbet, afhængig af varens handelsmæssige værdi.


TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET

Ved fortrydelse af et køb returneres beløbet som er indbetalt til BEVCO A/S. I tilfælde af en værdiforringelse, som Kunden hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Ved benyttelse af fortrydelsesretten, refunderer BEVCO A/S alle betalinger modtaget ifbm. returvaren, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Kundens eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som BEVCO A/S tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor BEVCO A/S har modtaget meddelelse om Kundens beslutning om at fortryde købsaftalen. BEVCO A/S gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som der er benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre Kunden udtrykkeligt har indvilget i andet. BEVCO A/S kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil returneringen af ordren er sket, med mindre Kunden inden da har fremlagt dokumentation for returneringen.
Ved fortrydelse skal varen sendes til:
BEVCO A/S, Bredskiftevej 22 B, 8210 Aarhus V, Att.: Returvarer
Et køb kan også fortrydes ved aflevering på ovenstående adresse ved samtidig tydelig meddelelse herom.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.