Weingut Leipold
10 varer
Sorter efter:
Weingut Leipold har hjemme i den lille søvnige by Volkach i Franken. Domænet er i dag drevet af Peter Leipold, der er af 12 generation. Familien råder over en vifte af gamle vinmarker i Obervolkacher, med den lokale Muschelkalk og den stenede Schilfsandstein jordbund. Peters rejse startede hos Rudolf Fürst og Domaine Liger Belair i Vosne Romanee. Hvorefter han arbejdede 4 år hos Klaus Peter Keller i Dalsheim. Da Peter har en stor forkærlighed for både Spätburgunder og Sylvaner, ville han lære fra de bedste. Det kan man tydeligt fornemme i hans egne vine i dag. I marken praktiseres der økologisk vinbrug, uden brug af pesticider. Den nænsomme stil føres videre ind i kælderen, hvor fokus er på ren frugt og terroir udtrykket. De hvide vine gæres i en kombination af ståltank, og en mindre fraktion af gamle fade. Her ligger de gerne på bærmen i op til 18 måneder. Pinot Noir druen håndplukkes, og en del af frugten gæres i hele klaser og resten i gamle Bourgogne fade. Alle hans vine spontangæres og flaskes uden filtrering.

Få unikke tilbud og nyheder - tilmeld vores nyhedsbrev