Bevco A/S
Søg
Account
Cart

Flor de Pingus 2019 14,5% 75 cl.

Udsolgt

799,00 kr.

inkl. moms

Product information

Udsolgt
Betalingsmetoder logoer

Beskrivelse

Flor de Pingus 2019 er en utroligt dyb og rund vin, der på trods af dette aldrig bliver for tung. Den har behagelige noter af mørke bær, kaffe, vanilje og lakrids med et præg af ristede aromaer og et hint af røg, samt krydrede elementer fra de franske egefade. Den lægger sig blødt i gangen med fine tanniner, der står i perfekt sammenspil med syren. I sandhed en åben og ekspressiv vin, hvori vinhusets fantastiske håndværk tydeligt afspejles i smagen.

Den enormt anerkendte vinkritiker, Robert Parker har beskrevet Flor de Pingus 2019 som en ”i sandhed imponerede” vin, fuld af ”modenhed, finesse og friskhed med super elegante og runde taninner”, der har en ”fantastisk balance og føles meget fuldendt”. Flor de Pingu 2019 er i sandhed en elegant og harmonisk vin, der fortjener at blive nydt til særlige lejligheder.

Dårlige vejrforhold bliver til fantastisk vin
Flor de Pingus 2019 er lavet på 100% Tempranillo-druer hvis høstår, der var var præget af betydeligt mindre nedbør, end man normalt ser i området. Dette gav selv sagt visse udfordringer for vinbønnerne, men Peter Sisseck fik vendt situationen til sin fordel; vinstokkene, hvorfra druerne til Flor de Pingus 2019, er høstet, har et vidtforgrenet rodsystem, der ikke kun giver en fantastisk mineralitet til vinen, men også gjorde dem i stand til at kunne trække på vinterens sparsommelige nedbør i løbet af den tørre sommer. Oveni dette skød de også høsten i gang cirka en uge før alle andre, hvilket der resulterede i noget, der næsten kan betragtes som værende perfekt modnede og meget ensartede druer.

Ingen filtrering eller fremskynding af klaring 
Vinen er modnet i 14 måneder på en lille del nye franske egefade, men størstedelen er primært foregået på franske egefade, der tidligere har huset førstevinen, Pingus. I modsætning til langt de fleste vine, er Flor de Pingus ikke klaret før tapning. Tanninerne i vinen får lov til selv at stå for denne proces, hvilket der tager betydeligt længere tid, end hvis man manuelt fremskyndede klaringen, men det giver til gengæld også et bedre slutprodukt. Vinen er ligeledes heller ikke filtreret før tapning, og således undgår man, at dele af den gode smag går til spilde ved simpelthen at blive filtreret væk.

En dansk stjerne på den internationale vinhimmel 
Vinregionen Castilla y León kan nemt betegnes som en af Spaniens mest innovative vinregioner, hvor især Ribera del Duero distriktet har gjort sig bemærket på den internationale scene. Det er også her, man finder vinhuset, Dominio de Pingus der er stiftet af den danske vinbonde, Peter Sisseck.

Så snart man ser navnet ”Dominio de Pingus”, skal man ikke være i tvivl om vinens kvalitet; den anerkendte vinkritiker Robert Parker gav førstevinen, Pingus fra 1995 en score på 98 ud af 100, og dermed sagt blev Dominico de Pingus den første spanskproducerede vin til at toppe listen over de 100 bedste vine. Den dag i dag høster Peter Sisseck og hans prisbelønnede vine stadig et utal af roser, og Flor de Pingus 2019 er bestemt ikke nogen undtagelse!
Læs mere...
Specifikationer
Varenummer51429
EmballageGlasflaske
DrueTempranillo
Størrelse75 cl.
KategoriRødvin
ProptypeKork
LandSpanien
RegionRibera del Duero
Årgang2019
Alkohol14,5%
MærkePingus
Varedeklaration
Få eksklusive tilbud og nyheder direkte i din indbakke!